Den kommunale sygepleje
er et tilbud til dig, som har behov for en sundhedsfaglig indsats i forbindelse med kronisk eller akut sygdom. Vi yder sygepleje ud fra gældende lovgivning, og henvisning til sygeplejen sker fra sygehuset, de praktiserende læger, og interne aktører, som i forvejen kommer i hjemmet. Sygeplejen har et beredskab, som fungerer 365 dage om året i alle døgnets timer.
Den kommunale sygepleje yder kompleks sygepleje til dig i dit eget hjem i samarbejde med hjemmeplejens aktører. De kommer også i plejecentrene.
Sygeplejen er opdelt i fem distrikter med hver sit mødested.
Sygeplejeklinikker
Sammen med dig vurderer vi, om du kan komme i en af vores fire sygeplejeklinikker. Her kan du få en tid, så du kan planlægge din dag og være mindst mulig afhængig af at vente på sygeplejens besøg.
Sygepleje i klinikker
Sundhedsudvalget har vedtaget, at flest mulige borgere skal kunne modtage sygepleje i klinikkerne i Tønder Kommune.
Formålet er, at
- besøg i sygeplejeklinikken så vidt muligt både passer ind i din døgnrytme og i sygeplejerskens arbejdsopgaver
- understøtte dine ressourcer og fremme den fysiske aktivitet, så du bliver mere selvhjulpen i hverdagen
- sikre bedst mulig hygiejne om den sygeplejeindsats, du har brug for
- sikre at sygeplejersken har gode arbejdsstillinger, uden at der behøves ændringer i dit hjem
Hvad skal der til for, at du ikke kan modtage behandling på en sygeplejeklinik?
Du er sengeliggende, har en smitsom eller akut sygdom, er svært smertepåvirket, har det svært psykisk og/eller socialt eller er i den terminale fase.
Hvordan kommer du til klinikken?
Du skal selv stå for transport til sygeplejeklinikken eventuelt med hjælp fra for eksempel pårørende eller støttepersoner, offentlig transport eller flextrafik. Der er gode adgangsforhold for både rollator- og kørestolsbrugere.
Sygeplejeindsatsen i sygeplejeklinikken
Som udgangspunkt kan alle sygeplejeindsatser leveres på en sygeplejeklinik. Har du for eksempel brug for hjælp til
- medicindosering eller oplæring i medicinhåndtering
- udlevering af medicin
- sårbehandling og vejledning/undervisning
- kompressionsbehandling mm. og vejledning/undervisning
- måltagning til støttestrømper
Samtaler, udredning, råd og vejledning tilbydes også. Rådgivning gives også til dine pårørende.
Du skal huske at medbringe
- din medicin og -æsker
- medicinliste fra egen læge eller sygehuset
- forbindingsmateriale udleveret fra sygehuset og evt. vejledninger
Tid i klinikken
Klinikkerne er fortrinsvis åbne i dagtimerne i hverdagen, men altid efter aftale.
Det er vigtigt at overholde det aftalte tidspunkt. Er du forhindret, skal sygeplejen hurtigst muligt have besked senest i tidsrummet kl. 7.00 - 7.30 samme dag.
Telefontid
Kl. 7.00 - 7.30 og kl. 13.00 - 14.00
Sygeplejeklinikker
Skærbæk, Sundhedshuset, Storegade 51, 6780 Skærbæk,
tlf. 74 92 97 81
Toftlund, Sundhedscenteret, Danavej 15, 6520 Toftlund,
tlf. 74 92 99 01
Løgumkloster, Guldagervej 6, 6240 Løgumkloster,
tlf. 74 92 95 11
Tønder Vest, Richtsens Plejecenter, Plantagevej 39, 6270 Tønder,
tlf. 74 92 86 62
Tønder Øst, Tønder Sygehus, Carstensgade 6-10, 6270 Tønder,
tlf. 74 92 80 28
Vi arbejder ud fra kvalitetsstandarder, som er vedtaget af Tønder Kommunalbestyrelse. Desuden arbejder vi efter et fælles indsatskatalog som er ens i 98 kommuner.
Du kan læse mere om Tønder Kommunes kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp her