Social- og sundhedshjælperelev

Har du lyst og mod til at yde omsorg for andre mennesker? Kan du sætte dig ind i andres situation og behov? Formår du at arbejde ud fra borgerens ønsker og kan tage initiativ? Så er en social- og sundhedshjælperuddannelse måske noget for dig?

I praktikken arbejder du hos ældre, syge og handicappede borgere, der har behov for hjælp, for at deres hverdag fungerer, så du får brug for at kunne møde borgerne respektfuldt, og have fokus på deres livskvalitet og deres ønsker. I løser i samarbejde følgende opgaver: Hjælp til personlig hygiejne, såsom bad og toiletbesøg, hjælp med af- og påklædning, yder praktisk bistand, som for eksempel rengøring og tøjvask, du taler med borgeren, du smører mad og hjælper med spisning.

Job og karriere

Som social- og sundhedshjælper kan du udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmeplejen, på plejehjem, eller hos private leverandører.

Hvis du har kvalifikationerne, kan du læse videre til social- og sundhedsassistent.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om uddannelsen på for eksempel sosu-syds hjemmeside

Har du spørgsmål om uddannelsen kan du kontakte uddannelses- og udviklingskonsulent Birgit Rasmussen på birras@toender.dk