Du har mulighed for at få madservice, hvis du ikke er i stand til selv at lave mad
Det er visitationen i Tønder Kommune, der vurderer dit behov og bestemmer, om du kan få madservice.
Madservice består i, at du en gang om ugen får leveret mad i form af færdigretter.
Maden er kølet ned og skal opvarmes, inden du spiser den. Den består af hovedretter og biretter.
Du kan få madservice, hvis du ikke selv er i stand til at tilberede mad. Hvis der er en anden i husstanden, der kan tilberede mad, kan du ikke få madservice.
Prisen på madservice fastsættes politisk hvert år. Den aktuelle pris kan findes i Tønder Kommunes takstblad.
I Tønder Kommune er der to leverandører af madservice: Tønder Fælleskøkken og Det Danske Madhus. Du kan få mere at vide om muligheder for diætkost og udvalget af retter hos visitationen.
Her kan du læse kvalitetsstandard for Madservice 2020
Bliv spiseven eller spisevært
Selskab til maden giver appetit på livet. Bliv spiseven eller spisevært.
Har du tid og lyst til godt selskab over middagsbordet? Vil du gøre nogen glade? Kan du lide at spise med andre?
Du får
- muligheden for, at spise et måltid mad sammen med en borger
- fællesskab og netværksarrangementer med andre spisevenner
- projektet betaler for maden.
Spiseven-ordningen er frivillig. Du kan tilmelde dig, hvis du gerne vil prøve den. Du kan selvfølgelig stoppe med den igen, hvis det viser sig ikke at være noget for dig.
Bliv spisevært
Har du indimellem lyst til mere selskab, så inviter en spiseven. Du skal være pensionist og bo i Tønder Kommune. Du skal ikke visiteres eller godkendes til ordningen.
Du får
- en gæst i dit hjem én gang om ugen
- hyggeligt samvær med den samme spiseven hver gang
- mad til to personer – du betaler kun for dig selv.
Fakta
Har du lyst til at blive spiseven eller vide mere om ordningen, så kontakt Frivilligcenter Tønder på tlf. 60 24 73 00.