I Tønder Kommune arbejder vi med rehabilitering. Det vil sige, at vi ved visitation til hjemmepleje vurderer, om du kan klare dig selv, eventuelt gennem målrettet træning og rehabilitering i dit eget hjem.

Det er Visitationen i Tønder Kommune der vurderer hvor meget hjemmepleje du kan få.

Gå til Visitationens side

Distrikter

Hjemmeplejen er organiseret i fem distrikter, og varetages hovedsageligt af uddannede social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.

  • Tønder Vest, Plantagevej 39, 6270 Tønder, tlf. 74 92 87 36
  • Tønder Øst, Carstensgade 6, 1. sal, 6270 Tønder, tlf. 74 92 89 43
  • Løgumkloster, Guldagervej 2, 6240 Løgumkloster, tlf. 74 92 95 14
  • Skærbæk, Storegade 49, 6780 Skærbæk, tlf. 74 92 97 92
  • Toftlund, Danavej 15, 6520 Toftlund, tlf. 74 92 99 03

Valg af leverandør til praktisk hjælp

I Tønder Kommune har du foruden den kommunale hjemmepleje mulighed for at vælge en privat leverandør til praktisk hjælp (rengøring) – Hjemmeservice Syd.

Læs mere om frit leverandørvalg

Læs tilsynsrapporten for Hjemmeservice Syd

Personlig pleje

Du kan også selv vælge, om du vil benytte den kommunale hjemmepleje eller en privat leverandør til personlig pleje.

Tønder Kommune har ikke på forhånd godkendt private leverandører til personlig pleje, men hvis du kender en leverandør, som du gerne vil benytte, kan du søge om at få et fritvalgsbevis, som er en slags købsbevis, du kan købe personlig pleje for. Den leverandør du vælger skal være en CVR-registreret virksomhed.

Det er Tønder Kommune, der står for afregning af leverandøren på baggrund af den pris, som fritvalgsbeviset er sat til.

Leverandøren skal ikke godkendes af Tønder Kommune, men skal leve op til de kvalitetskrav og standarder, der arbejdes efter i Tønder Kommune.

Læs mere om Tønder Kommunes kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp.

Rehabterapeuter

Til hvert distrikts indmødested er der som udgangspunkt tilknyttet 1-2 ergoterapeuter, som arbejder med rehabilitering på tværs af sygeplejen, hjemmeplejen og plejecentrene.

Hvis du kan visiteres til hjælp fra os, kommer vi hjem til dig, og vi har også et tæt samarbejde med Korttidscentrene.

Det er Visitationen i Tønder Kommune der vurderer, hvor meget hjemmepleje du kan få. Se kontaktoplysninger