Stærkere fællesskaber og mindre ensomhed

Dette idékatalog videregiver erfaringer, ideer og inspiration til arbejdet med at forebygge og afhjælpe ensomhed i Tønder Kommune. Idékataloget baserer sig på drøftelserne fra temaaftenen i projektet ”Stærkere fællesskaber – mindre ensomhed”, som blev afholdt den 7. november 2019 i Tønder Kommune. Projektet ”Stærkere fællesskaber – mindre ensomhed” har til formål at skabe et grundlag for, at frivillige i samarbejde med Tønder Kommune kan iværksætte indsatser og initiativer, der kan forebygge og afhjælpe ensomhed blandt borgere i Tønder Kommune.

I dette idékatalog kan du finde ideer, eksempler og erfaringer, som kan være med til at styrke eksisterende initiativer og igangsætte nye, for at fastholde målet om at gøre en forskel for mennesker, som oplever ensomhed i Tønder Kommune.

Opbygningen af idékataloget er som følgende:

• Hvordan bliver omgivelserne opmærksomme på borgere i risiko for ensomhed?
• Hvordan tilbydes (hjælp til) aktiviteter, der er målrettet borgere i risiko for ensomhed – at blive en del af fællesskabet?

Hvordan bliver omgivelserne opmærksomme på borgere i risiko for ensomhed?

Når man i Tønder Kommune ønsker at forebygge og mindske ensomhed er det første skridt at finde de borgere, der er i risikofor eller oplever ensomhed. Her har borgernes omgivelser en afgørende betydning, idet de på forskellig vis er i kontakt med borgerne, og derved kan være opmærksomme på ændringer i borgernes liv eller adfærd.

Principielt kan alle være med til at opspore og spotte borgere, der er i risiko for eller oplever ensomhed. Det kan dog være svært, hvis man ikke ved, hvilke tegn og risikofaktorer, man kan kigges efter.

I det følgende præsenteres idéer og eksempler til, hvordan omgivelserne kan blive opmærksomme på borgere, der er i risiko for eller oplever ensomhed.

Vær opmærksom på forandringer (tegn og risikofaktorer)

For at kunne opspore borgere, der er i risiko for eller oplever ensomhed er det afgørende, at vi er opmærksomme på ændringer i borgernes adfærd og omgivelser. Der er forskellige tegn og risikofaktorer, som du kan være opmærksom på. Konkrete tegn og risikofaktorer er beskrevet nedenfor.

Forandringer i en borgers adfærd.

Første du kan være opmærksom på er, hvis en borger ændrer adfærd. Det kan eksempelvis være, at borgeren ikke længere dukker op til vanlige aktiviteter, eller er begyndt at holde sig meget for sig selv. Omvendt kan forandringer i adfærd også være, at en borger har et udtalt behov for at snakke med andre, og derved har svært ved at afrunde samtalen. Dette kan være tegn på, at der længes efter mere selskab. Du kan eksempelvis være opmærksom på:

• Borgerens sindsstemning
• Borgerens talelyst – er den for eksempel overdreven?
• Når borgeren melder sig ud af fællesskaber, aktiviteter eller lignende
• Når borgeren ikke tager telefonen
• Når borgerne er begyndt at se usoigneret ud.

Forandringer omkring de fysiske omgivelser

Du kan også være opmærksom på, om der sker ændringer omkring borgerens bolig. Eksempler herpå kan være at boligen ikke bliver vedligeholdt som den plejer, at haven eller indkørslen pludseligt er blevet tilgroet, eller postkassen ikke længere bliver tømt. Der kan også være, at borgeren ofte har nedrullede gardiner. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på de fysiske omgiveler omkring hjemmet, såsom:

Ændringer i udendørsarealer ved boligen – for eksempel ukrudt

• Nedrullede gardiner
• Postkassen ikke er tømt
• Bilen altid er i garagen.

Hvis en borgers livssituation ændrer sig

Borgere, der oplever forandringer i deres livssituation, er i øget risiko for at opleve ensomhed. Forandringer i livssituationen kan være, at borgeren er gået gennem en skilsmisse, har mistet en ægtefælle eller anden nærtstående, er gået på pension/efterløn, borgeren har fået et dårligt helbred, og derfor ikke længere kan mestre de samme ting som tidligere, eller at borgeren er pårørende til en, der er blevet ramt af en alvorlig sygdom. Helt konkret kan du være opmærksom på:

• Nye borgere i lokalsamfundet, også udlændinge uden overskud i hverdagen som følge af ny kultur/hverdag
• Når borgeren mister. Her kan du for eksempel læse dødsannoncer i lokalavisen
• Når borgeren går på pension, efterløn eller bliver arbejdsløs
• Når borgeren får et dårligt helbred eller sygdom
• Når de pårørende bliver trætte.

Der er økonomiske barrierer

• Når borgere oplever at have et begrænset økonomisk råderum

Borgere, der oplever, at deltagelse i aktiviteter og tilbud er indskrænkede på grund af økonomiske begrænsninger, er i øget risiko for at opleve ensomhed.

Dyre kontingenter, deltagergebyrer, transportudgifter eller lignende kan være væsentlige risikofaktorer.

Hvad skal der til for, at vi kan blive opmærksomme som medborgere:

• Viden om ensomhed
• Kendskab til tegn og risikofaktorer på ensomhed
• Viden om handlemulighederne i Tønder Kommune
• At bryde tabuet, så ensomhed er noget vi taler om i Tønder Kommune
• Interesse for vore medmennesker.

Når du er blevet opmærksom

Når du er blevet opmærksom på ændringer i en borgers adfærd eller omgivelser, kan du reagere, og finde ud af om borgeren har lyst til at komme mere ud eller har behov for nogen at tale med. En væsentlig pointe er, at ældre mennesker i risiko for ensomhed ikke nødvendigvis oplever ensomhed. Så spørg borgeren om vedkommende ønsker at deltage i sociale aktiviteter og tilbud.

Det kan dog være svært at tale om ensomhed, da ensomhed er et tabu for mange. Det kan både være svært for borgeren selv at fortælle at vedkommende føler sig ensom, men det kan også være svært for personen, der skal spørge, da vedkommende ikke nødvendigvis har en tæt relation til borgeren eller kan føle en berøringsangst omkring emnet.

Nedenfor er listet eksempler og idéer til, hvordan du kan åbne for samtalen og være nysgerrig på, om borgeren er i risiko for eller oplever ensomhed.

Gode råd og eksempler til at åbne samtalen om ensomhed:

• Turde at tage kontakt og spørge ind til borgerens oplevelse af ensomhed.
• Spørge interesseret, nysgerrigt og lyttende. Være stille og afventende, så du giver borgeren tid og plads til at fortælle om det, vedkommende har på hjertet.
• Være opsøgende og vedholdende. Hav tålmodighed og giv ikke op, hvis der ikke udvises interesse fra start. En afvisning er ikke nødvendigvis udtryk for manglende lyst – det kan også skyldes manglende overskud, usikkerhed eller lignende.
• Holde ud så vi får borgerne til at blive bevidste om og erkende at de eventuelt oplever ensomhed – få gerne borgeren til at fremhæve både de gode og mindre gode dage, som borgeren har i dagligdagen.
• Være opmærksom på, at borgere ha forskellige sociale behov. Måske ønsker borgeren ikke at deltage i sociale aktiviteter og trives med at være alen.
• Giv dig tid til at snakke med borgeren. 

”At forme en skæbne ved bordet, ved bare at give den ordet”
Fra salmen: ” At gøre det gode i Verden” af Iben Krogsdal. 

Idéer og eksempler på forskellige måder at opspore borgere i risiko for ensomhed.

Nedenfor er beskrevet konkrete idéer og forslag til, hvad du konkret kan gøre for at opspore borgere, der er i risiko for eller oplever ensomhed.

Start med små skridt til aktivitetssamvær

For nogle borgere kan det være svært at skulle starte i en aktivitet, forening, komme mere ud af eget hjem med mere, da de ikke nødvendigvis har haft kontakt med særlige mange i en længere periode. Nogle borgere kan havde brug for at lære at være sociale igen, eller tage det i småskridt, så det ikke virker for overvældende og usikkert første gang de skal deltage i en aktivitet.

Idéer og eksempler til at starte med de små skridt:

• Starte med at invitere borgeren på en gåtur
• Åbne samtalen ved at snakke om vejret
• Brug dig selv, og fortæl at du bliver glad for kantakt, og du gerne vil gå med borgeren første gang
• Medbring eventuelt en kurv eller folder, som kan anvendes til samtalestarter bed borgeren
• Giv et kærligt skub, hvor der arbejdes med borgerens selvværd.

Det er vigtigt, når du giver borgeren en invitation, at du er konkret i forhold til tidspunkt og sted, så borgeren ikke føler, at vedkommende trænger sig på eller er til besvær.

Start den opsøgende indsats tidligt

Sæt allerede indsatser i gang før risikofaktorerne viser sig. Dette kan være for unge mennesker, eller inden en borger eksempelvis skal på pension. Det er vigtigt at have øje for, at borgere inkluderes i fælleskaber inden, de ikke længere kan udfylde hverdagen. Dette er en måde at forebygge ensomhed og fastholde sociale kompetencer, ved netop at motivere borgere i gang med fritidsinteresser og fællesskaber tidligt.

Konkret kan du

• spørge ind til borgerens fritidsinteresser
• spørge ind til, hvad borgeren forestiller sig at skulle lave efter, at vedkommende er gået på pension
• spørge ind til, hvilke aktiviteter, foreninger eller lignende vedkommende kan se sig selv være en del af.

Anvend borgerens ressourcer aktivt

I stedet for at spørge borgerne, om de ønsker at deltage i en aktivitet, fællesspisning, være med i en forening eller lignende, så kan en strategi være at vende situationen om, og bede borgeren om hjælp til noget. Det kan for nogle borgere være svært at være den person der skal deltage eller hjælpes i gang med en aktivitet. Derfor kan det være en god idé at bede borgeren om at hjælpe andre, så borgeren oplevet et formål med deltagelsen, så de føler, at de bidraget til fællesskabet.

Idéer og eksempler til at borgernes ressourcer i spil:

• Rekruttere borgere til at være frivillige i en forening
• Rekruttere borgere til at blive besøgsven for andre borgere
• Spørge om borgeren kan stå for nogle praktisk som at bage en kag, stille bil til rådighed eller lignende.

Hvordan tilbyde (hjælp til) aktiviteter, der er målrettet borgere i risiko for ensomhed – at blive en del af fællesskabet

Der findes allerede mange forskellige aktiviteter og tilbud i Tønder Kommune, der kan bidrage til at forebygge og mindske ensomhed, da de kan være adgangsgivende for stærke fællesskaber. Der er imidlertid ikke aktiviteterne i sig selv, der mindsker ensomhed, men aktiviteterne kan danne grundlag for, at borgerne får en oplevelse af nærvær, muligheden for at skabe relationer og følelsen af at bidrage til et fællesskab. Det er derfor helt centralt, at borgerne føler sig som en del af fællesskabet.

I det følgende præsenteres idéer og eksempler til, hvordan foreninger, organisationer, kommunen med mere kan tilbyde aktiviteter til borgere, der er i risiko for eller oplever ensomhed og bidrage til at borgerne bliver en del af fællesskabet.

Kendskab til aktiviteter og tilbud

For det første er det vigtigt, at borgerne har kendskab til, hvad der findes af aktiviteter og tilbud i lokalsamfundet. Herunder er det vigtigt at have fokus på, at informationerne bliver delt via forskellige kanaler, så man når ud til flest mulige borgere.

Viden om tilbud og aktiviteter kan deles via:

• Kommunens hjemmeside, herunder Aktivt Ældreliv og Fritidsportalen
• Trykte foldere og programmer
• Sektion i lokalt ugeblad
• Mund til mund metode
• Foldere med aktiviteter tilsendt borgernes privatadresser (fysiske eksemplarer er vigtige)
• Ældretelefon / hotline – hvor ensomme borgere anonymt kan ringe ind og give udtryk for bekymringer og behov
• Udarbejde fælles liste over arrangementer i kommunen.

Den gode modtagelse af borgeren

En af de største barrierer for at komme i gang med aktiviteter er, at borgeren frygter, at det er svært at blive en del af fællesskabet. Det kan være vanskeligt at komme af sted, hvis borgeren ikke forventer at blive taget godt imod. Derfor er det væsentligt at sikre, at der er en god modtagelse af borgeren.

Inspiration og ideer til den gode modtagelse af borgeren

• Inviter til åbne arrangementer, hvor borgerne kan undersøge, om tilbuddet eller aktiviteten matcher deres ønsker og behov
• Tilbyd den form for mentorordning, hvor en mentor kan følge borgeren til aktiviteten eller står klar til at tage imod borgeren, introducere til foreningen, præsentere aktiviteter m.m.
• Tilbyd kørsel til aktiviteter og tilbud – en at følges med.
• Udarbejde en drejeborg, der beskriver en strategi og arbejdsgang for den gode modtagelse af nye borgere
• Lave forventningsafstemning om, hvad borgeren gerne vil have ud af aktiviteten
• Byd velkommen til nye i aktiviteten
• Giv en kop kaffe
• Fortæl om gamle aktiviteter, da det kan skabe interesse og være en god samtalestarter.

Inklusion af nye i eksisterende fællesskaber

Det tager ofte tid før nye medlemmer føler sig som en del af fællesskabet. I den periode kan borgerne opleve nogle barrierer, som for eksempel, hvem skal jeg tale med? Hvad kan jeg tale med de andre om? De andre er allerede en stor gruppe, eller, aktiviteterne er ikke noget for mig. Derfor er det centralt at have fokus på, hvordan nye kan blive inkluderet i de eksisterende fællesskaber.

Ideer og inspiration til at inkludere nye i fællesskaber:

• Giv den nye borger ordet, men hjælp også vedkommende til at forstå de uskrevne regler i aktiviteten, foreningen, tilbuddet m.m.
• Sikre gode tilbud, og at der løbende sker fornyelse
• Støtte til ligeværd mellem medlemmer, eksempelvis kan handicap italesættes ved misforståelser, give sproghjælp m.m.
• En person, der allerede er en del af fællesskabet, kan være ansvarlig for at sikre borgeren en god start, at borgeren bliver inkluderet i snakken, får ordet eller lignende.

Inspiration til (nye) initiativer og aktiviteter

Fællesspisning

Fællesspisning er en aktivitet, som alle kan være med til. Det er generelt en populær fællesskabende aktivitet, der bliver afholdt i mange kommuner. Alle kan deltage på tværs af køn, alder og interesser. Fokus med fællesspisning er at skabe hyggelige stunder i samværet med andre. Man behøver ikke at have en særlig interesse, være god til noget bestemt eller have fysikken med sig for at deltage. Det handler om at tale med andre over et godt måltid og måske et glas vin. Ved et arrangement som fællesspisning kan det være en god ide i starten, at lade folk sidde sammen med forskellige de første par gange. Dette for at sikre, at man ikke kun lærer dem at kende, der sidder ved siden af en, og herefter fortsætter med udelukkende at tale med dem.

Interessefællesskaber

Interessefællesskaber har modsat fællesspisning, omdrejningspunkt om en bestemt aktivitet, hvor man mødet på baggrund af interesse for aktiviteten. Eksempler på interessefællesskaber kan være:

• En lystfiskerforening
• En frimærkeklub
• Et band
• En bowlingklub

Formålet med mødet er da først og fremmest at dyrke sin interesse, hvilket ofte leder til et stærkt fællesskab. Det erfares at være særligt vigtigt for mænd, at have et formål at samles om. Det kan derfor være vigtigt for borgere, der oplever ensomhed, at mødet ikke alene bliver med samværet som formål. Interesser kan så og sige, give en anledning til at mødes med andre, hvor man kan opbygge nære relationer, uden at det handler om at blive hjulpen ud af ensomheden. 

En tør kop kaffe

Det behøver imidlertid ikke at være større foreninger, aktiviteter eller tilbud, som igangsættes. Det kan også bare være en tør kop kaffe.

Helt konkret handler det om, at vi kommer på uventet besøg, også kaldet ”at komme forbi til en tør kop kaffe” Et uventet besøg sætter ikke på forhånd forventninger op til besøget, og hvilken relation der kommer ud af det. Uventet besøg sætter ikke på forhånd forventninger op til besøget, og hvilken relation der kommer ud af det. Uventede besøg er uformelle og kan bidrage til en jævnlig støtte og hjælp i hverdagen.

Det er dog vigtigt at forventningsafstemme med borger, der oplever ensomhed, om vedkommende oplever det grænseoverskridende at få besøg uden en foregående aftale. Nogle vil ikke bryde sig om, at de ikke har mulighed for at forberede sig på besøget. For andre kan det være en god anledning til at få talt med og vedligeholde nære relationer, hvis initiativet kan være svært at tage selv.