Frit leverandørvalg
Når du får hjælp til personlig og praktiske opgaver i dit hjem, kan du frit vælge om opgaven skal udføres af Tønder Kommune, et privat firma eller af en person som du selv vælger.
Du har selv mulighed for at vælge, hvem der skal levere hjælpen. Som modtager af personlig og praktisk hjælp, er det muligt selv at udpege en person til at udføre hjælpen. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som ansætter den pågældende og laver aftale om omfang.
Kontakt Visitationen som vil oplyse om kommunens godkendte leverandører.
Hvis du ønsker at skifte leverandør, skal du også kontakte visitationen.
Find kontaktoplysninger på Visitationen her
Til nye leverandører
Ønsker du at blive privat leverandør af madservice eller hjemmepleje, så kontakt chefen for Myndighedsafdelingen i Pleje og Omsorg på tlf. 74 92 94 94 eller toender@toender.dk.