Spørgsmål og svar
Datamatiker i Tønder finder du på Campus Tønder, som tilbyder et rigtig godt uddannelsesmiljø for de studerende.
Datamatikeruddannelsen varer 2,5 år og er opdelt i fem semestre. Uddannelsen består af en kombination af obligatoriske fag, valgfag, praktik og en afsluttende eksamensopgave.
Obligatoriske fag
- Programmering
- Systemudvikling
- Teknologi
- Organisationsteori
Valgfag
Valgfagene varierer og fokuserer på aktuelle teknologier og relevant viden, som forbereder dig på de nyeste udviklinger inden for IT.
For at søge optagelse på Datamatiker skal du have en af følgende uddannelser:
- STX, HF, HHX, HTX, EUX eller særligt HF-forløb for fremmedsprogede (GIF) – alle med matematik B
- Erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed – samt matematik B
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelsen – samt matematik B
Bemærk, at de specifikke adgangskrav skal være bestået.
Du kan søge to gange om året via optagelse.dk.
Fristen for kvote 2 ansøgning er den 15. marts, og fristen for kvote 1 ansøgning er den 5. juli.
Ja. Når du er blevet optaget på Datamatiker i Tønder, kan du søge om SU. Du skal søge SU direkte på hjemmesiden su.dk
Har du brug for vejledning i forbindelse med din SU, kan du henvende dig til EASV’s SU-vejledere på e-mail: su@easv.dk.
Du skal i praktik på dit 5. semester, hvor du har mulighed for at vælge en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikken giver dig hands-on erfaring og mulighed for at anvende din viden i praksis.
Ja. Du har mulighed for at tage et semester og et praktikophold i udlandet, hvilket kan give dig en international dimension til din uddannelse og karriere.
Jobmuligheder
Datamatikeruddannelsen åbner dørene til en bred vifte af stillinger i IT-firmaer og IT-afdelinger, men også i mange andre virksomheder, idet erhvervslivet er blevet mere og mere digitaliseret. Samtidig er der overefterspørgsel på uddannede datamatikere.
Eksempler på jobtitler inkluderer:
- IT-konsulent
- Softwareudvikler
- Programmør
- QA-analytiker
Videreuddannelse
Som uddannet datamatiker kan du søge optagelse på flere videregående uddannelser, herunder:
- PBA i softwareudvikling (professionsbachelor)
- PBA i webudvikling (professionsbachelor)
- Relevante diplomuddannelser
Ja, du er meget velkommen til at kontakte os for at aftale et tidspunkt til en rundvisning. Vi holder også åbent hus i starten af det nye år, hvor du kan få et indblik i uddannelsen.
Derudover tilbyder vi i oktober muligheden for at komme to dage i studiepraktik. Læs mere om studiepraktikken.
Det kan du få på EASV’s hjemmeside.
Hvis du ønsker yderligere information og vejledning, kan du sende en e-mail til studievejledning-vest@easv.dk eller ringe til studievejlederne alle hverdage mellem kl. 8.00 – 14.00 på tlf. 41 99 12 99.