Folkeskoleloven bestemmer, at et barn skal begynde i skole den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år.
Som forældre har I mulighed for at søge om udsættelse. Der skal være pædagogiske og udviklingsmæssige grunde til udsættelse.
Vi anbefaler, at forældre inden ansøgning taler med de pædagoger, som har barnet i børnehaven, til sprogstimulering m.m. Pædagogerne kender barnet rigtig godt og har kendskab til de forventninger, der stilles i skolen.
Er I i tvivl?
Er I i tvivl vedr. skoleudsættelse, vil det være en god idé at indskrive barnet i skole i februar. Den endelige beslutning vedr. skoleudsættelse kan ske indtil den 1. april.
Ansøg om skoleudsættelse via selvbetjeningsløsningen Ansøgning om skoleudsættelse
I skal sammen med dagtilbuddet udarbejde en handleplan for, hvordan barnets udvikling understøttes i det ekstra år i dagtilbuddet.
I skal give samtykke til, at handleplanen vedlægges ansøgningen.
Ansøgningsskemaet og handleplanen skal udfyldes på nettet og sendes til Børn og Skole.
Det er Specialpædagogisk Team i Tønder Kommune, der godkender eller afviser ansøgningen om skoleudsættelse. Specialpædagogisk Team kan gøre en udsættelse betinget af, at barnet indskrives i en børnehave. Bemærk at afgørelsen ikke kan ankes.
Beslutningen om, hvorvidt der kan bevilges skoleudsættelse bliver meddelt forældrene pr. brev eller E-boks.