Virksomhedsnetværket – Jobcenter Tønder

Jobcenter Tønder arbejder for at skabe en god og direkte dialog mellem lokale virksomheder, offentlige arbejdspladser og jobcentret.

Virksomhedsnetværket er for dig, der er erhvervsdrivende i kommunen og som ønsker at holde sig orienteret om relevante beskæftigelsesrettede tiltag samt bidrage til det gode samarbejde via åben og ærlig dialog.

Det er gratis at være en del af Virksomhedsnetværket, og du vælger selv om du ønsker at deltage i vores arrangementer.

Som medlem af Virksomhedsnetværket takker du ja til

  • Vores nyhedsbrev
  • Invitationer til fyraftensmøder
  • Invitationer til Jobdating
  • Invitation til Tønder Kommunes årlige prisuddeling, hvor vi hylder vores lokale erhvervsliv ved overrækkelse af Den Sociale Virksomhedspris samt uddeling af CSR-mærke Tønder.
  • Medvirke i en tilbagemelding af jobcentrets serviceniveau og samarbejdsgrad.
  • Muligheden for at deltage i lokalt forankrede ERFA-grupper, faciliteret af Jobcenter Tønder. Vi opretter løbende nye grupper, hvor temaerne tager udgangspunkt i ønsker fra virksomhederne.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt Virksomhedsservice på virksomhedsservice@toender.dk eller telefon 74 92 82 40.