Jobtermometeret er en temperaturmåling på aktuelle jobåbninger inden for forskellige brancher i Tønder Kommune. Jobtermometeret kan bruges til at danne sig et indtryk af i hvilke brancher og stillingstyper, der er gode eller knapt så gode jobmuligheder.

Du kan for eksempel tage udgangspunkt i jobtermometeret, når du er til samtale med din jobkonsulent, så I får lagt en realistisk plan, som giver mening for dig i din jobsøgning.

Sådan læses jobtermometeret

Jobtermometret har tre målinger, som skal forstås på følgende måde

Mangel på arbejdskraft
Efterspørgsel på arbejdskraft, hvor virksomhederne ikke kan få besat stillingerne. Der er taget udgangspunkt i faktiske jobordrer og stillingsopslag, hvor der forgæves er forsøgt at finde medarbejdere, med de ønskede kompetencer, til at besætte et job inden for en bestemt stillingsbetegnelse. Inden for disse stillingsbetegnelser er der rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Gode beskæftigelsesmuligheder
Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. Der er taget udgangspunkt i de jobåbninger og stillingsopslag, hvor det ikke er lykkedes jobcenteret at formidle kandidater, som matcher virksomhedernes ønskede profil, inden for en bestemt stillingsbetegnelse. Inden for disse stillingsbetegnelser er der gode beskæftigelsesmuligheder.

Dårlige beskæftigelsesmuligheder
Stillinger som de lokale virksomheder sjældent eller aldrig søger medarbejdere til. Her tager vi udgangspunkt i stillinger uden rekrutteringsproblemer med høj ledighed og lav jobomsætning. Inden for disse stillingsbetegnelser er der mindre gode/dårlige beskæftigelsesmuligheder.

Bemærk at Jobtermometeret er en måling baseret på en realtidsmåling. Det vil sige sådan som arbejdsmarkedet ser ud i det øjeblik, du klikker ind på stillingsbetegnelserne. Derfor kan oversigten godt afvige fra det præcise billede, du får, når du klikker ind på de enkelte områder.

Ønsker du at høre mere om, hvordan bruger jobtermometeret eller om de forskellige jobmuligheder i Tønder Kommune, så kontakt Rekrutteringsservice på 74 92 82 40 eller skriv til virksomhedsserivce@toender.dk.