Vis omverdenen, at din virksomhed tager lokalt socialt ansvar
Tønder Kommune anerkender virksomheder
"Tønder Kommune vil gerne anerkende de lokale virksomheder, der udviser stor rummelighed, fleksibilitet og ansvarlighed. Især når det kommer til at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job".
Borgmester Jørgen Popp Petersen
Her er nogle af fordelene ved at arbejde med virksomhedens sociale profil
- Positiv synlighed i lokalsamfundet - virksomheden gør en forskel
- Kunder og investorer belønner ofte virksomheder, der tager et socialt
ansvar - Mærket kan bruges i virksomhedens branding og marketingstrategi
- Mærket kan bruges i virksomhedens afrapportering på ikke-økonomiske
nøgletal (ESG), hvor S’et afspejler det sociale element. ESG er et redskab
til ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift som gør bæredygtigheden
målbar. Med CSR Mærke Tønder Kommune vil virksomheden kunne fremlægge
en officiel certificering af deres sociale ansvar, som er underbygget
med data - Virksomheden bliver mere attraktiv, når der skal findes nye
medarbejdere
CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility, der handler om, at virksomheder udviser social ansvarlighed og tager medansvar for samfundet.
Tildelingen sker ud fra følgende kriterier
Virksomheden skal være beliggende i Tønder Kommune.
En fastlagt andel af virksomhedens medarbejdere (inkl. elever og praktikanter)
har i løbet af indeværende år været ansat i en eller flere af følgende
ordninger. For virksomheder op til 50 ansatte skal andelen udgøre
minimum 10 %. For store virksomheder med 50+ ansatte, skal der minimum
være 5 medarbejdere, som er ansat i en af de følgende ordninger:
- Småjob
- Virksomhedspraktik
- På særlige vilkår skånejob, fleksjob, løntilskud eller lignende
- Voksenlærlinge og/eller elever (EGU/IGU/STU)
- AUB-ordningens krav er opfyldt (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag),
med mindre at man ikke er omfattet af ordningen
Hvis I opfylder kriterierne, kan I søge Tønder Kommunes CSR-mærke fra
1. september frem til 1. november 2025.
Modtagerne af CSR-mærke Tønder Kommune 2025-2026 offentliggøres ved et virksomhedsarrangement i november 2025.
Modtagerne får besked forud for arrangementet.
Om CSR-mærke Tønder Kommune
- Med CSR-mærket ønsker Tønder Kommune at anerkende lokale virksomheder, der ansætter borgere i småjob, stiller virksomhedspraktikker til rådighed, løfter efter- og uddannelsesopgaver og har lærlinge, voksenlærlinge og jobrotationsprojekter.
- CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility, der handler om, at virksomheder udviser social ansvarlighed og tager medansvar for samfundet.
”Vær med til at gøre en forskel - søg om Tønder Kommunes CSR-mærke 2024-2025”
Tønder Kommunes CSR-mærke understøtter FN’s Verdensmål nr. 8 om
Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst.