Tønder Kommunes højtidslegater

Tønder Kommune administrerer flere legater, hvis formål det er at støtte værdigt trængende personer eller familier. Disse legater betegnes kollektivt som ”højtidslegater”, da de uddeles i december måned.

Legaterne er oprettet i de gamle kommuner og er derfor geografisk afgrænsede. Af den grund er det kun personer eller familier bosiddende i det geografiske område, der udgjorde Tønder Kommune før 31. december 2006 (postnr 6270), der kan komme i betragtning til et legat.

Idet legaterne administreres samlet, indsendes kun én ansøgning. Husstandens seneste årsopgørelse(r) vedlægges.

Søg legatet i selvbetjeningsløsningen herunder. 

Ansøgningsfrist er den 1. november.