Tønder Kommune er DK2020-certificeret. Læs den godkendte DK2020 Klimahandleplan og det tilhørende bilag.
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Tønder Kommune skal deltage i det landsdækkende DK2020 program, som er et ambitiøst klimaprojekt for kommunerne.
Læs mere om DK2020 programmet på Realdania.dk
Ved at indgå i DK2020-samarbejdet understøtter Tønder Kommune dels Parisaftalens målsætning om at reducere CO²-udledning dels målet om at tilpasse sig de klimaforandringer som forventes at komme.
Som deltager i DK2020-samarbejdet har Tønder Kommune forpligtet sig til at udarbejde og udmønte en ambitiøs klimahandleplan. ”Vores Klimahandleplan” med tilhørende indsatskatalog - kaldet Bilag A - kan du se og downloade herunder.
Grundlaget for Tønder Kommunes klimahandleplan, Vores Klimahandleplan, er en grundig baggrundsanalyse, der er udarbejdet for alle kommuner der deltager i DK2020-samarbejdet. Dokumentet bærer titlen "Climate Action Planning Framework" (CAPF) og er politisk godkendt, sammen med Klimahandleplanen. Læs og download Tønder Kommunes CAPF herunder.
Det er ønsket, at ”Vores Klimahandleplan” skal danne rammen om hele den samlede klimaindsats i Tønder Kommune. Den beskriver, hvordan vi i et samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervsliv og andre interessenter skal nå i mål med at blive CO2-neutrale i år 2050.
Her kan du læse Tønder Kommunes "Vores Klimahandleplan", Bilag A og "Climate Action Planning Framework" (CAPF).