Klimahandlesporet Landbrug og anden arealanvendelse handler om, at Tønder Kommune samarbejder med landbruget og dets aktører om at reducere CO2-udledninger og tilpasse sig klimaforandringerne.
Vidste du, at
- Tønder Kommune er førende på areal, når det kommer til økologi. Vi er den kommune i Danmark, hvor flest hektar landbrugsjord dyrkes økologisk
- størstedelen af landbruget i Tønder Kommune består af kvægbedrifter
- Tønder Kommune er den kommune i Danmark med næstmest lavbundsjord, hvor omkring 9.324 hektar lavbundsjord er i omdrift. Lavbundsjord i omdrift udleder meget CO2. Potentialet for at reducere CO2 er derfor stort på dette område.
Hvor er vi i dag?
Landbruget i Tønder Kommune udleder årligt omkring 800.000 tons CO2 ækvivalenter (CO2e).
Lidt forenklet kan man sige, at den ene halvdel af udledningen stammer fra dyrkning af landbrugsjord og den anden halvdel stammer fra landbrugets husdyr - altså fra fordøjelse, stalde og lagre.
Mere nøjagtigt fordeler Tønder Kommunes CO2-udledning sig således, at 51% stammer fra husdyr, 17% fra dyrkning af landbrugsjord, og 33% fra organiske jorder.
Langt den største del af CO2-udslippet fra husdyr stammer fra kvæg, idet der i Tønder Kommune er flest bedrifter med denne produktionsform.
Lavbundsjorder
Udtagning af lavbundsjorder er en meget effektiv måde at binde CO2 på.
Når lavbundsjorder omlægges fra at være landbrugsjorde til igen at være vandholdige vil CO2 igen blive bundet til tørven. Derved binder man store mængder CO2.
Historisk har man haft interesse i at dræne lavbundsjordene, for derved at skaffe flere omdriftsjorder (dyrkede marker). Hvad man måske ikke var så opmærksom på dengang var, at ilten derved også kom i kontakt med tørven, fordi vandet forsvandt og derfor ikke længere forsejlede jord og tørv. Det bevirkede, at tørven begyndte at gå i forrådnelse og dermed frigive CO2. Ved at hæve vandstanden stoppes denne proces, da mikroorganismerne ikke længere kan nedbryde tørven. Når vandstanden hæves, og der ikke længere sker nogen dyrkning, tilføres jorden mindre ilt, og nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker langsommere eller ophører helt.
Kommunen samarbejder med flere parter for at sikre, at flest mulige lavbundsjorder udtages. Et eksempel på et igangværende lavbundsprojekt er Kogsbøl Mose. Her er 34 hektar jord blevet udtaget, herfra er beregnet en årlig reduktion på 532 ton CO2e. Projektet udvikles fortsat og næste skridt er at inddrage 18 hektar mere.
Læs mere om projektet - Endnu et lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose
Skov
Det er Tønder Kommunes mål at forøge kommunens skovareal med 4.220 ha frem mod 2030, så Tønder Kommune til den tid vil have 12.820 ha skov.
Skovrejsning har kommunens fokus, fordi skove og træer opbygger og lagrer CO2 fra atmosfæren. Skov sikrer også biodiversitet og giver rekreative muligheder for borgerne. Skovrejsning er desuden, blandt andet, med til at sikre rent drikkevand. Skove beskytter mod forurening af grundvandet, fordi der næsten ikke anvendes gødning og pesticider i skovene. Desuden giver skov mere vandholdig jord, fordi træerne efter få år ødelægger dræningssystemerne under de tidligere landsbrugsmarker. Grundvandsdannelsen under de tidligere marker forøges derfor.
Da Tønder Kommune som udgangspunkt ikke ejer særlig meget jord, vil skovforøgelsen hovedsageligt ske via samarbejde med lokale og kirkelige lodsejere.
Hvis du ønsker at anlægge skov, skal du være opmærksom på, at der findes flere forskellige attraktive skovordninger, som i vid udstrækning kan finansiere selve anlæggelsen af skov. Få et overblik over mulighederne.
Biogas
I 2030 skal 90 % af den gylle der produceres i Tønder Kommune anvendes til biogas.
Inden for de sidste par år har der været en meget stor interesse fra private investorer til at opføre biogasanlæg i kommunen. Tønder Kommune forventer således at målet om de 90 % allerede opnås før 2030.
Regenerativt landbrug
Regenerativt landbrug handler om at passe bedre på jordens biologiske struktur og processer ved at beskytte jordens bakterier og svampe, så de trives. Mere mikrobiologisk liv og diversitet giver en sundere og mere modstandsdygtig jord.
Regenerativt landbrug fokuserer på at reducere de traditionelle dyrkningsmetoder og fremme mere bæredygtige metoder, der er mere hensynsfulde overfor jordens mikrobiologiske liv. Det handler blandt andet om at minimere iltningen af jorden. Det kan man eksempelvis gøre ved blandt andet at holde jorden dækket med plantemateriale eller efterafgrøder, for derved at reducere jorderosion og beskytte jordstrukturen.
Det er muligt i regenerativt landbrug at integrere dyr i produktionen og søge samspil mellem dyr og planter. Det er også vigtigt at bevare flere kvashegn og træer på markerne. De giver nicher til insekter, fugle og svampe, som bidrager til en naturlig balance og de kan yde beskyttelse til skadedyr og nyttedyr.
Ved at højne jordens humusindhold kan der bindes ret store mængder af CO2 i jorden.
Tønder Kommune betragter regenerativt landbrug som et udviklingsspor og er derfor interesseret i at indgå i et forskningssamarbejde med blandt andet universiteter. Der er behov for mere viden om og forskning i emnet.
Læs mere om regenerativt landbrug.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du eksempelvis er interesseret i at rejse skov eller indgå i arbejdet med regenerativt landbrug er du velkommen til at tage kontakt til vores klimakoordinator, der kan bistå med de videre processer.