Vidste du at
- Tønder Kommune har været på forkant med klimatilpasning, i mange år.
- åigerne blev etableret i årerne efter genforeningen i 1920
- vi oplevede store oversvømmelser, i år 1947. Katastrofen opstod, da man ville sprænge pakis bort, i en hård isvinter. Diget bristede, Vidåen gik over sine bredder, og gader og kældre stod under vand.
- efter stormfloden i 1976, der målte 4,70 meter over normalen, byggede man det frem-skudte dige. Diget ved Margrethe Kog, der er syv til otte meter højt, samt 100 meter bredt og 12 km langt, blev indviet i år 1982.
Hvor er vi i dag?
Vand er en udfordring som Tønder Kommune har konstant opmærksomhed på. Det gælder blandt andet havvand, som løbende truer med oversvømmelse og som ikke vil blive mindre truende i fremtiden, hvor vi ved, at vandstanden vil stige. Men også i form af bagvand, som er en potentiel trussel med Vidåens store og konstante vandtransport. Når sluserne lukkes flyder åvandet fortsat og truer med oversvømmelser indefra.
Derfor har klimatilpasning stor bevågenhed i Tønder Kommune og der udføres mange tiltag på området
- I Bredebro er der, f.eks. lavet en Risleeng til store dele af regnvandet og andre klimavenlige tiltag der sikrer nedsivning af regnvandet fra Bredebro skole, direkte i underbunden.
- Tønder Kommune er i gang med at forstærke 6,8 kilometer af Juvre diget på Rømø. Juvre Engsø, også på Rømø, er nu etableret. En del af det udgravede materiale fra søen skal anvendes til diget og søen skal være med til at give optimale forhold for ynglende fugle. Projekterne kan betegnes som klimatilpasning, men er samtidig til gavn for naturen og de fugle interesserede.
- Derudover er Tønder Kommune i gang med at byudvikle og klimatilpasse Tønder Midtby. Kommunen arbejder med multifunktionsløsninger, hvilket betyder, at når det regner - og nogle gange regner meget - bruges kommunens anlæg til opbevaring af vand. Størstedelen af de perioder, hvor det ikke regner, kan anlæggene anvendes til rekreative formål, hvor borgerne kan nyde naturen til leg og samvær i rolige omgivelser.
Hvad sker der i morgen?
Den globale opvarmning skaber klimaforandringer. Forandringerne ses ved temperaturstigninger, tørke, vind samt skybrud, der bliver hyppigere og voldsommere. I fremtiden forventer vi at få større udfordringer med vind, varme og "vand fra alle sider", nemlig
- Stigende havvand
- Stormflod
- Langtidsregn
- Skybrud
- Stigende grundvand
- Tørke
Dette skal vi nå.
Modsat de øvrige klimahandlespor, som også fokuserer på målet om at reducere CO2-udledninger, har dette spor fokus på at planlægge, hvordan vi skal tilpasse os klimaforandringerne.
Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe for klimatilpasning der, på baggrund af et grundigt analysearbejde, ser på, hvordan fremtidens klimaudfordringer kommer til at påvirke kommunens industri, landbrug, byområder, forsyning, infrastruktur, natur, turisme mv.
Udfordringerne og mulighederne relateret til klimatilpasning er så store og komplekse, at de skal løses i fællesskab. Der skal fastlægges kort-, mellem- og langsigtede mål for kommunens klimatilpasning, så Tønder Kommune forsat er klimarobust.
Hvad kan du selv gøre?
Miljøstyrelsen giver forslag til, hvordan du som borger kan klimatilpasse, for eksempel hvordan du kan gøre din bolig klimaklar. Se mere på klimatilpasning.dk