Klimahandlesporet Energi handler om, hvordan vi kan reducere de CO2-udledninger der stammer fra energiproduktion og forbrug, samt hvordan vi skaber nye grønne energifællesskaber.
Vidste du at
- i 2020 var Tønder Kommunes selvforsyningsgrad på 88%, hvilket vil sige at kommunen dækker 88% af sit eget elforbrug.
- der på nuværende tidspunkt er sket en politisk prioritering af 21 vedvarende energiprojekter til videre planlægning. Hvis alle 21 projekter bliver realiseret, vil produktionen af el være ca. 2.900 MWh, svarende til en selvforsyningsgrad på 671%, eller 5,94% af hele Danmarks elforbrug.
Hvor er vi i dag?
Samlet set var Tønder Kommunes CO2-udledning i 2020 for energisektoren på ca. 100.000 ton. Størstedelen stammer fra brugen af fossil naturgas, til opvarmning og industri. Fordelingen af CO2 -udledningen udvikler sig løbende, i forbindelse med udskiftning af opvarmningskilder i private hjem, eller nyanvendt teknologi i den industrielle sektor. Fremstillingsvirksomheder gik i perioden 2019 til 2020 fra en udledning på ca. 68.000 ton CO2, til ca. 24.000 ton CO2. Dette skyldes primært Covid-19.
Udbygningen af Vedvarende Energi (VE) i Danmark, er afgørende for CO2-udledningen fra energisektoren i fremtiden. I Tønder Kommune er der derfor fremsat politiske mål for udbygningen vedvarende energi, med hovedfokus på vindmølle- og solenergianlæg.
Udbygningen af kollektive varmeløsninger og dermed udfasning af gas og olie til opvarmning, skal ske på baggrund af en politisk aftale, der er indgået i Folketinget. En af løsningerne til at få det til at ske er at etablere forskellige fjernvarmeløsninger i byer og landsbyer. Ambitionen er, at løsningerne skal findes i fællesskab, er samfundsøkonomisk rentable og sikrer stabil og billig opvarmning til borgere.
Dette skal vi nå.
Der skal inden 2030 være etableret en vedvarende energiproduktion i Danmark, som gør elforbruget CO2-neutralt og som bidrager til den grønne omstilling i resten af EU. Der er i Tønder Kommune truffet politisk beslutning om, at der skal rejses mellem 100 og 125 stk. vindmøller og etableres 1.500 ha solceller på landjorden.
Regeringen og KL indgik den 29. juni 2022 en aftale om, at der skal ske udfasning af gas og olie til opvarmning.
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er flere måder hvorpå man kan bidrage til CO2-reduktionerne i energisektoren. Den primære måde er at se på dit energiforbrug. Den grønneste energi, er den, vi ikke bruger! Og når vi hver især skruer ned for vores energiforbrug (varme, el, lys, elektronik, osv.) er det både godt for både den individuelle pengepung og for klimaet.
Se Energistyrelsen mange gode bud på, hvordan du kan spare på energien på