Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har den 27. marts 2025 besluttet at igangsætte en supplerende ansøgningsrunde for Vedvarende Energiprojekter. Kun åben for vindmøller.
Ansøgningsrunden er åben i perioden 2. april – 7. maj 2025.
Forvaltningen screener herefter projekterne, inden de bliver fremlagt til politisk prioritering på juni måneds møderække
- Klima-, Vækst- og Udviklingsudvalget den 16. juni 2025 (ekstra møde)
- Økonomiudvalget den 19. juni 2025
- Kommunalbestyrelsens den 26. juni 2025
Kun vindmøller
Den politiske målsætning er 125 vindmøller og 1.500 hektar solceller. Med de igangværende projekter er andelen af solceller, for nu, opfyldt, hvorfor ansøgningsrunden kun åbner op for ansøgning om vindmøller.
Retningslinjer
Ansøgte projekter skal forholde sig til de vedtagne VE-politiske retningslinjer fra oktober 2024. Igennem nedenstående spørgeskema sikres det, at projektudvikler forholder sig til retningslinjerne. Herudover vedhæftes en fyldestgørende ansøgning, som indeholder det som projektudvikler finder relevant for en ansøgning.