Offentlige vandløb
Alle de offentlige vandløb bliver vedligeholdt af kommunen. Der er fastsat regulativer for vandløbene, hvor det blandt andet er bestemt, hvor bredt og dybt vandløbet skal være, og hvor mange gange der skal skæres grøde.
Hvis du som bredejer eller lodsejer oplever, at der er et problem i et offentligt vandløb, skal du kontakte kommunen. Hvis det er sand eller mudder, der er problemet, kan vi måle vandløbsbunden op og finder ud af, om der eventuelt skal graves materiale op. Bredejere og lodsejere må ikke selv skære grøde eller grave i et offentligt vandløb.
Som noget nyt kan du nu se de offentlige vandløb på et digitalt kort. Det betyder, at du kan zoome helt ind på din egen grund eller arealer som du driver eller forpagter. Du kan vælge et almindeligt baggrundskort, eller du kan vælge et luftfoto.
Du kan se et kort over de offentlige vandløb herunder.