Fælles regenerative køkkenhaver

At dyrke køkkenhaver efter regenerative principper handler om at få frugtbarheden tilbage i jorden til gavn for klima, biodiversitet og miljø. En luftig og porøs jord med et myldrende mikroliv (bakterier og svampe) giver naturlig næring til afgrøderne og er samtidig i stand til at binde kulstof, så det ikke bliver til CO₂ i atmosfæren .

Udfold principperne bag regenerative dyrkningsmetoder med hinanden. I bund og grund handler regenerative køkkenhaver om at fokusere på jordens sundhed, og hvordan et liv af mikroorganismer kan bidrage til øget biodiversitet. Det handler bl.a. om at dække jorden så meget som muligt, undgå at ”forstyrre” jorden, dyrke mange forskellige afgrøder, benytte kompost som gødning, integrere nyttedyr eksempelvis ænder - som også vil kunne hjælpe haven med at blive fri for dræbersnegle. Se explainer: Hvad er regenerativt landbrug på Samvirke.dk
Læs en beskrivelse af regenerative køkkenhaver i Tønder Kommune

Hvad forventes vi?

•  At I anlægger minimum 25 m²     
  regenerativ køkkenhave til fælles brug

Hvordan kommer vi i gang?

• Etabler en - eller flere - fælles regenerative køkkenhaver som vil komme flere til gavn i jeres lokalområde f.eks. ved forsamlingshuset, skolen eller plejehjemmet.
• Kontakt Tønder Kommune for at arrangere en fælles workshop om regenerativ køkkenhavedyrkning med en dyrkningskonsulent. På workshoppen kommer I blandt andet til at nørde regenerative dyrkningsmetoder, altså hvordan vi kan dyrke vores køkkenhaver på måder der bidrager til at regenerere jordens mikroliv, og dermed jordens frugtbarhed.
• Tilmeld jer via linket hvis jeres landsby/by ønsker at deltage i denne indsats. Sæt kryds ved de indsatser I har besluttet jer for at deltage i.
  Kommunen vil kontakte jeres kontaktperson og aftale starttidspunkt for jeres indsats.
• Husk at registrere jeres arbejde og dele fotos på klimaprojekt hjemmesiden, som I modtager et link til når I har tilmeldt jer.

Ordet regenerativ kommer for verbet at regenerere, hvilket betyder at genopbygge eller at gendanne. I vores regenerative køkkenhaver ønsker vi at genopbygge jorden, så den er fuld af liv, svampe og andre mikroorganismer. En frugtbar jord, vil ikke alene sikre os gode, velsmagende grønsager, men ligeledes være mere modstandsdygtige overfor de skiftende vejrforhold (tørke og massiv regn), som vi har set i Danmark de sidste år. Derudover binder en humusrig jord mere CO₂.

Hvordan skabes en frugtbar jord?

Vi skal tænke jorden, som en levende organisme, som vi skal værne omkring og passe på. Ligesom vi skal have mad for at leve, skal jorden også fordres – og det med organisk materiale. Organisk materiale kan være planterester såsom, hø, halm, græsafklip, blade, kompost, møg, plantebaseret køkkenaffald etc. Alt det organiske materiale vil mikroorganismerne nedbryde; først til mindre molekyler, dernæst til næringsstoffer som planterne så kan optage. Mikroorganismerne er ligeledes med til at danne humus.

Humus er et netværk i jorden bestående af bl.a. organisk materiale og kulstof, der er med til at binde næringsstofferne, så de ikke udvaskes. Derudover kan humus binde 80 – 90 % af sin egen vægt i væske. Det er årsagen til at den regenerative køkkenhave ikke skal have tilføjet kunstgødning eller vandes så ofte som traditionelle køkkenhaver, hvor jorden vendes/fræses. Jordens indhold af organisk materiale (SOM) kan måles i procent og kan give udtryk for hvor frugtbar jorden er. Almindelig landbrugsjord indeholder 2 – 6 procent sammenlignet med mosejord der indeholder SOM på 12 – 18 %.

Minimal gravning

Der er flere årsager til at påvirke jorden så lidt som muligt i den regenerative køkkenhave.
1. Humusindholdet forringes ved iltning (når jorden pløjes/vendes) og det kulstof (fx CO₂ ) som er bundet i humus/jorden, vil blive frigivet til atmosfæren.
2. Hver gang jorden vendes, ødelægges de svampesporer og mikroorganismer, der er nede i jorden og jorden er derved mindre frugtbar end udgangspunktet for den ikke vendte jord.

Vi skal efterligne naturens metoder og intet i naturen graver. Ved behov kan de øverste 3 cm rodes i, så væksten af uønsket planter minimeres. Hvis der plantes mad, hvor rødderne skal spises, er det selvfølgelig nødvendigt at komme ned i jorden ved høst. Det kan dog gøres ved at trække planten op i stedet for at grave.

Flerårige planter

En anden måde hvorpå jorden forstyrres mindst muligt, er ved at have flerårige planter/afgrøder. Mange tænker gulerødder, kål og løg som værende de afgrøder, der typisk er i køkkenhaven. Det er dog en fordel at tænke mere permanenter afgrøder ind også. Det kunne fx være bærbuske eller flerårige grønsager, som hosta, skozonerødder (det øverste spises som bladgrønt), flerårige kål og bladbede og gerne i kombination med flerårige urter som rosmarin, timian og salvie og bær.

Jorddække

Naturen ønsker aldrig bar jord og vil derfor gøre alt for ikke at have bar jord. Derfor har den, naturen, luftbåren frø, der kan hæfte på den bare jord og rødder under jorden, der kan poppe op, hvor der er plads (hvor jorden ikke er dækket). Derfor vil jorddække minimere behovet for at luge. Jorddække kan være mange ting.

Planter

Planter som f.eks. skovjordbær, korsknap og krybende timian er gode planter at have som jorddække under medium til lidt større planter. Det kan også være squash, græskar eller drueagurker under f.eks. majs og/eller bønner.

Organisk materiale

Det, at dække jorden, er vigtigt og hertil kan alt organisk materiale faktisk bruges. Det kan være halm, hø, græsafklip (uden frø) eller kompost, som ligges omkring planterne i bedet, hvis jorden er bar. Samtidig med at dække for ukrudt, vil det organiske materiale, som før omtalt, også være med til at opbygge jordens humuslag.

Tid

Det er vigtigt at have for øje, at genopbygning af jorden ikke kommer af sig selv, men vil være en gradvis forbedring år efter år, som humusindholdet bliver større. Tiden er derfor en vigtig faktor, så lokalsamfundet ikke opleve nederlag, hvis ikke alle planterne lykkes første år eller hvis der skal vandes mere end forventet.

Samtidig er det også vigtig i haveplanlægningen at nogle af planterne er mere aktuelle første år end andre.

En motivations faktor for at passe godt på jorden og for at opfordre til den gravefri dyrkning, kunne være at jordens indhold af organisk materiale (SOM) bliver målt inden projekt start og hvert år, for at følge udviklingen af jordforbedringen.

Biokul

En måde, hvorpå vi kan få en frugtbar jord lidt hurtigere, er ved at tilsætte biokul. Biokul (biochar/Aktivkul) har været brugt som jordforbedring i andre kulturer i flere tusinde år. Biokul er fremstillet af organisk materiale, som bliver brændt uden tilstedeværelse af ilt.

Biokul indeholder ikke i sig selv næringsstoffer, men ligesom humuslaget i jorden, er de med til at holde på/binde vand og næringsstoffer, samt gavne miljøet for mikroorganismerne i jorden. Det er et stof, der f.eks. er gavnligt at tilsætte sin kompost, hvor der er masser af næringsstoffer, som så bliver bundet og frigivet til planterne, når komposten tilføres jorden.

Begrænset vægtpåvirkning

Når vi opbygger jorden, er det vigtigt, at vi er forsigtige omkring de bede, hvor vi gerne vil dyrke. Mellem bedene skal der derfor laves gangarealer, så bedene kan tilses, sås og luges uden at man træder på jorden i bedene. Jorden i bedene må der ikke trædes i. Årsagen til det er, at jorden bliver komprimeret og mere kompakt. Kompaktjord vil forringe frøets mulighed for at kunne danne rødder ned i jorden. Vi ønsker en jord, er porøs/løs i strukturen.

Jordlaget, vi fodrer og dyrker i, vil ofte også være en anelse forhøjet sammenlignet med gangarealet, hvor der ikke tilføjes organisk materiale.
Med overstående forståelse og respekt for jorden, er vi klar til at etablere de regenerative køkkenhaver og bedene.

Etablering af bede

Der er to muligheder for at starte en regenerativ køkkenhave. Den hurtige, dyrere løsning og den langsommere, billigere løsning. Hvilken metode lokalrådet vælger er optil dem. Fælles for dem begge er, at der hvert år skal tilføjes organisk materiale i form af fx kompost.

Bedenes placering afhænger både af vindforhold, sol og anden vegetation i området. Det vil være et vurderingsspørgsmål i de forskellige lokalråd i samråd med mig, hvordan den skal placeres.

En god størrelse for bedene er, at de er mellem 60 – 100 cm brede. På den måde kan der i et bed være forskellige planter, samtidig med at man kan træde over bedene ved behov.

Bedene tilføres kompost hvert år, for at minimere risikoen for uønskede planter. Derudover kan trykket fra uønskede planter mindskes ved at have en lugedag fast den 1. april. Her er planterne små, uden de store rødder og kan derfor nemt hives op.

Jeg antager, at området, hvor den regenerative køkkenhave skal etableres, er en græsplæne.

Den hurtigere etablering: køre nyt jord ind.

En metode til hurtigt at etablere et bed, hvori der kan dyrkes grønsager første år. Marts/april er et godt tidspunkt at klargøre bedet.

1.  Alle flerårige uønsket planter fjernes. Det kan være mælkebøtter, brændenælder, senegræs, skvalderkål eller padderokker.
2. Der ligges pap (uden skrift og farve), uld eller et andet tykt lag (ca. 10cm) organiske materiale ud til at skygge for græsset. Hvis der ikke er græs, er dette punkt ikke nødvendig.
3. Der køres 5 – 10 cm muldjord ovenpå pappet.
4. Tilføj jorddække i form af organisk materiale. Det skal være ca. 5 cm, men kan også sagtens være mere. Det organiske materiale skal gerne være i lidt mindre stykker og kan være færdig kompost og/eller blade fra træer (hakket i mindre stykker) Så er det klar til plantning.

Den langsommere etablering: opbygge jorden og skygge græsset væk

Ved denne metode vil lokalsamfundet være klar til dyrkning tidligst i efteråret første år og måske først i foråret 2. år. Etablering:

1. Når området er valgt, dækkes græsset med alt det organiske materiale, der kan findes. Gerne i de rækker, hvor bedene skal være. Det kan være græsafklip, bladeaffald, fin flis, hø, halm, møg, halm fra fx husdyr (kanin, høns, ænder, hest).
2. Området dækkes nu med presning eller anden sort materiale, der dækker for solen. Området skal nu være dækket til minimum efteråret, hvor der tjekkes om græsset er forsvundet.
3. I foråret første år kan de flerårige planter såsom bærbuske plantes. Derudover er kartoffeldyrkning i halm en god måde, at få græsset kvalt på, samtidig med, at vi dyrker kartofler. Her anbefaler jeg sorten Alouette.
4. I foråret 2. år er jorden klar til at blive dyrket.

Opbygningen af køkkenhave - ideer til planter

I en køkkenhave er det vigtigt, at vi har planter, vi godt kan lide at spise. I en regenerativ køkkenhave er det derudover vigtigt, at vi har et holistisk syn. Det vil sige at vi via vores gøremål og planter i køkkenhaven påvirker naturen i en positiv retning. Derfor er det vigtigt, at vi planter/sår mange forskellige planter, da de vil komplementere hinanden og sikre, at succesraten fra haven bliver stor. Samtidig vil urter og blomster ligeledes tiltrække flyvende insekter, der både er med til at holde nogle af de uønskede dyr væk, samtidig med, at de hjælper med bestøvning. Mange af urterne og blomsterne er også med til at forvirre nogle af de uønskede dyr, så der bliver flere grønsager til os mennesker.

En anden god ting at have i tankerne, når vi skal planlægge, hvilke planter vi skal have i jorden, er at vi i et bed kan dyrke flere forskellige planter, hvis vi planlægger sådan at der både er planter over og under jorden. Altså f.eks. at dyrke hvidløg (under jorden) ved siden af jordbær (over jorden). Jordbærrene vil i denne kombination også fungere som jorddække omkring hvidløgene.

Urter

• Mynte
• Salvie
• Purløg
• Oregano
• Rosmarin

Bær

• Brombær
• Hindbær
• Sølvblad
• Havtorn
• Japansk vinbrombær

Kål

• Spidskål
• Rødkål
• Grønkål
• Hvidkål
• Broccoli
  

Flerårigt grønt

• Kål (bladkål og grønkål)
• Bladbede
• Rabarber
• Takkeklap
• Hosta

Bladgrønt

• Hovedsalat
• Evighedsspinat
• Hjertesalat
• Mizuna
• Green in Snow

Rodfrugter

• Skorzonerrødder. Her kan bladene også spises
• Gulerødder
• Kartofler
• Pastinak
• Sukkerrod (flerårig)

Spiselige blomster

• Morgenfrue
• Hosta
• Tallerkensmækker
• Krysantemum
• Hjulkrone

Konsulent til etablering af lokalsamfundets regenerative køkkenhave

Min opgave som regenerativ havekonsulent for projektet i kommunen er som følger:

1. Møde
Når lokalrådet har fundet det jordstykke, de ønsker at omdanne til den regenerative køkkenhave, inviteres jeg ud og vi taler om de muligheder og begrænsninger, der er på stedet. Hvis lokalrådet ligeledes er interesseret i nogle af kommunens andre projekter, kan de sagtens kombineres med køkkenhaven. Det kunne f.eks. være fælles høns, kompost og kvashegn.
- Der skal findes en mulighed for vanding på stedet. Hvis der f.eks. er tag i nærheden, kan der samles vand heraf (f.eks. fra hønsehuset, hvis fælles høns) og ellers kan der etableres swales/vandhuller.
- Mulighederne for etablering af haven. Den dyrere, hurtige udgave eller den billigere, langsomme version. Jeg vil vejlede jer i fordele og ulemper ved begge dele.

2. Møde

Alle dem, der ønsker at være med i den regenerative køkkenhave, er med til fællesmøde.
Hvilke planter ønskes der i haven? Jeg faciliterer en brainstorm, hvor alle ideer kommer op.
- Få ideer og viden om hvilke planter, der kan komme i haven og hvordan de gavner hinanden.
- Vejledning i forhold til placeringen af de forskellige planter/grønsager.
- Arbejdsplan laves for hvornår frø og planter skal plantes, sås og høstes etc.