Vilde bier er bier, som lever vildt i naturen. Det vil sige det modsatte af honningbier, som er et avlsdyr og holdes i kunstige bistader. Der er registreret over 290 arter vilde bier i Danmark. Man kan inddele de vilde bier i to grupper, Humlebier og enlige bier
Hvordan bidrager projektet til at realisere vores fælles klimamål?
Klimaændringer, brug af pesticider og ændringer i vores landskab forårsager tab af levesteder for insekter, sommerfugle og vilde bier . Hvis vi også i fremtiden skal kunne nyde mangfoldigheden af summende bier, baskende sommerfugle og kriblende kravl er der altså behov for, at vi hjælper til med at beskytte de vilde bier, sommerfugle og andre insekter.
Heldigvis, behøver det ikke at være svært at hjælpe vores bestøvende venner lidt på vej.
Hvad forventer vi?
- At I etablerer nye levesteder til vilde bier, sommerfugle og insekter.
Hvordan kommer vi i gang?
- Hvor kan der plantes flere blomster i jeres lokalområde? Kan græsset få lov til at gro og giften droppes? Måske ligger nogle naboer ligefrem inde med gamle byggematerialer og haveaffald der kan omdanne til nye levesteder?
- Selvom kun kreativiteten sætter grænser, findes der på internettet en række forslag og fremgangsmåder til alt fra stenbede, insekthoteller og gode blomster til sommerfugle.
- Tilmeld jer via linket hvis jeres landsby/by ønsker at deltage i denne indsats. Sæt kryds ved de indsatser I har besluttet jer for at deltage i.
Kommunen vil kontakte jeres kontaktperson og aftale starttidspunkt for jeres indsats. - Husk at registrere jeres arbejde og dele fotos på klimaprojekt hjemmesiden, som I modtager et link til når I har tilmeldt jer.