Boring og brønd
Omkring en boring er der, afhængig af boringens anvendelse, krav om fredningsbælte og beskyttelseszoner
Indretning af boring og brønd
En boring skal være indrettet således, at den udgør en så lille en forureningstrussel overfor grundvandet som muligt. Der stilles i tilladelsen derfor vilkår til boringens indretning.
En boring skal altid være afsluttet med en overbygning. Overbygningen skal være tæt og aflåselig.
- Indretning af boringens overbygning
- Brochure om boringer og brønde
- Eksempler på godkendte indretninger af boringer i Tønder Kommune
- Boringer og overbygninger - fra skrot til flot
- Afstand mellem boring og forureningskilder
- Brug af marksprøjte ved boring
Tilladelse til boring og brønd
Du må ikke etablere en boring eller brønd uden vores tilladelse. Du skal herefter have særskilt tilladelse til at bruge den – dog med undtagelse af, at du bor udenfor et vandværks forsyningsområde og udelukkende vil bruge den til drikkevand (husholdning). Her skal du have tilladelse til at etablere boringen, men ikke til at bruge den til husholdning alene.