Når du er godkendt til et fleksjob, kan du med seks ugers jobrettet uddannelse forbedre dine jobmuligheder og få flere af de færdigheder og kompetencer, som virksomhederne har brug for.

Hvem gælder det for?
Du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere, hvis du

  • er berettiget til fleksjob og modtager ledighedsydelse
  • er ufaglært eller faglært
  • har en kort videregående uddannelse og samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Betingelser

  • Seks ugers jobrettet uddannelse kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed og skal gennemføres inden for de første ni måneder af din sammenlagte ledighed. Hvis du har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe med rekrutteringsudfordringer i en opsigelsesperiode, kan du dog fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til seks uger fra første dag med ledighedsydelse.
  • Du skal stå til rådighed for fleksjob under uddannelsen, og hvis du bliver tilbudt et fleksjob, skal du være parat til at afbryde uddannelsen.
  • Det er muligt at tage et eller flere kursusforløb, så længe de ikke sammenlagt overskrider seks uger. Forløbet kan være et kursus, en uddannelse eller et kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og fremgår af positivlisten.

Positivlisten for seks ugers jobrettet uddannelse 

Kontakt


Åbningstider

Fremmøde

Telefontid

Mandag

Kl. 9 - 14

Kl. 9 - 12

Tirsdag

Kl. 9 - 14

Kl. 9 - 12

Onsdag

Kl. 9 - 14

Kl. 9 - 12

Torsdag

Kl. 9 - 17

Kl. 9 - 12

Fredag

Kl. 9 - 13

Kl. 9 - 12