Hvis din arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at du slet ikke kan komme til at arbejde – hverken i et ordinært job med støtte, eller i et særligt tilrettelagt fleksjob – kan kommunen tilkende dig førtidspension. Har du højst fem år til folkepensionsalderen, så har du mulighed for at ansøge kommunen om særlig førtidspension – også kaldet seniorførtidspension.
Information om førtidspension og seniorpension
Førtidspension kan være en mulighed, hvis du er fyldt 40 år og din arbejdsevne er varigt og så væsentligt sat ned, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob. Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige tilfælde få tilkendt førtidspension.
Du er ikke berettiget til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode, eller hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem en beskæftigelsesrettet indsats, behandling el.lign.
For at få førtidspension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.
Det er kommunen, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb først. I vurderingen ser kommunen på en række forhold, fx din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet og dit helbred.
Til brug for vurderingen af din arbejdsevne laver kommunen en rehabiliteringsplan i samarbejde med dig. Planen beskriver bl.a. dine ressourcer og muligheder i forhold til krav, der stilles på arbejdsmarkedet.
Kontakt kommunen, hvis du vil vide mere om førtidspension.
Information om seniorpension
Du kan søge seniorpension via linket "Søg seniorpension":
Er du digitalt undtaget, kan din kommune hjælpe dig med at søge.
Har du brug for hjælp til ansøgningen, eller vil du gerne vide mere om sagsforløb og afgørelse, så besøg denne side:
Du kan søge 6 måneder før, du opfylder alderskravet
For at få
seniorpension skal du have 6 år eller mindre til folkepensionsalderen. Du
har mulighed for at søge 6 måneder før, du opfylder
alderskravet for seniorpension.
Det skyldes, at sagsbehandlingstiden af din sag kan tage op til 6 måneder. Du kan dermed søge 6½ år før, du når folkepensionsalderen.
Hvis du er tvivl om, hvornår du kan gå på folkepension, og hvornår du tidligst kan søge om seniorpension, så kan du bruge tabellen nedenfor for at få svar.
Fødselsår |
Minimumsalder for seniorpension |
Folkepensionsalder |
1. halvår 1955 | 60 ½ | 66 ½ |
2. halvår 1955 | 61 | 67 |
1. halvår 1956 | 61 | 67 |
2. halvår 1956 til 2. halvår 1958 | 61 | 67 |
1. halvår 1959 | 61 | 67 |
2. halvår 1959 til 2. halvår 1962 | 61 | 67 |
1. halvår 1963 til 2. halvår 1966 | 62 | 68 |
For at få seniorpension skal du:
- højst have 6 år til folkepensionsalderen.
- ikke i forvejen være tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse.
- have en varig nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen. Din arbejdsevne bliver vurderet i forhold til dit seneste job. Det betyder, at det ikke skal undersøges, om du evt. vil kunne klare en anden type job, end den du har. Seneste job er som udgangspunkt det seneste fuldtidsjob, som du har været i stand til at varetage i en længere periode på ca. 12 måneder.
- have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til 25 års fuldtidsarbejde. Hvis du har haft mellem 20 og 25 års fuldtidsarbejde, kan du efter en konkret vurdering opfylde betingelsen om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis du er eller har været ansat i fleksjob, betragtes det som fuldtidsansættelse.
- opfylde de generelle betingelser til statsborgerskab og bopæl. Du kan læse mere om betingelserne via linket nedenfor.
Du kan læse mere detaljeret om de betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan få seniorpension på denne side:
Det beløb, du kan få udbetalt i seniorpension, afhænger af din indkomst, dit samlivsforhold og din optjeningstid i Danmark.
Seniorpension pr. måned i kr. før skat i 2025
Årstal |
Enlig |
Gift eller samlevende |
2025 | 21.103 kr. | 17.938 kr. |
Din seniorpension kan blive sat ned, hvis du eller din eventuelle ægtefælle/samlever har indkomster over en vis størrelse ved siden af din seniorpension.
Læs mere om hvornår din seniorpension kan blive sat ned:
Om du har ret til en fuld seniorpension afhænger også af din optjeningstid i Danmark.
Du kan læse mere om optjeningstid og ret til fuld pension her:
Job med løntilskud for førtidspensionister
Job med løntilskud for førtidspensionister (tidligere kaldt skånejob) er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og må ikke være folkepensionist.
Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer.
For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af kommunen. Det er den kommune, hvor du bor, der skal godkende jobbet.
Hvis dit fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.
Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.
Skal arbejdspladsen ændre på indretningen, eller er der brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen. For at få tilskud skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.
Kontakt
Åbningstider | Fremmøde |
Mandag - onsdag | 10 - 15 |
Torsdag | 10 - 17 |
Fredag | 10 - 13 |