Gruppeforløbet SIBS henvender sig til alle børn og unge i alderen 8-15 år, som ikke selv har væsentlige udfordringer.

Disse børn er søskende til et barn med særlige behov, psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse.

Det kan også være problematikker, så som, autisme, ADD, ADHD, diabetes, spiseforstyrrelse, angst, skolefravær eller fysisk handicap, som CP mv.

I SIBS-forløbet arbejder vi med, hvordan I som familie taler sammen om det at være søskende til et barn med særlige behov.

Indsatsen er en gruppebaseret indsats, der arbejder med barnets tanker og oplevelser i forhold til at være søskende til et barn med særlige behov. Samtidig undervises/vejledes du som forældre i at tale med dit barn om det, der er svært. At være søskende til et barn med særlige behov, kan give mange svære tanker og frustrationer, som dit barn skal hjælpes med at sætte ord på.

Vi arrangerer grupper, hvor barnet/den unge kan deltage sammen med en forældre.
I SIBS deltager barnet i to gruppesamtaler fordelt på 2 eftermiddage, hvor der er mulighed for at dele følelser og tanker med andre børn/unge i samme livssituation.

Børnegrupperne inddeles efter alder og der vil max være 8 børn i alt. Samtidig deltager den ene forældre ligeledes i to gruppesamtaler med andre forældre. I forældregruppen arbejder I som forældre med, hvordan I kan blive bedre til at lytte, når I taler sammen, være mere nysgerrige på, hvad barnet tænker og vise forståelse for, hvordan barnet oplever forskellige situationer.

På dagene er der også afsat tid til fælles samtaler, hvor børn og forældre taler sammen om emnerne fra grupperne.

SBIS gruppeforløb

Praksisk information

SIBS gruppeforløb holdes i Skærbæk (adresse fås ved tilmelding).

Ønsler du mere information om SIBS eller tilmelde jer, så kontakt projektkoordinator Jytte Jørgensen på tlf. 51 23 12 67 eller e-mail jyjo6@toender.dk