Du skal anmelde midlertidige støvende eller støjende aktiviteter i forbindelse med byggeri, renovering og nedrivning til kommunen senest 14 dage inden arbejdet begyndes.
Midlertidige aktiviteter er tidsbegrænsede aktiviteter, som kan medføre gener for omgivelserne i form af støj eller støv – for eksempel
- større nedrivningsarbejder
- facaderensning
- knusning af bygge- og anlægsmaterialer
- brug af mobile asfalt-/jordbehandlingsanlæg.
Vurderer kommunen, at der kan opstå uacceptable gener i forbindelse med aktiviteten, kan den stille vilkår for eksempel om naboorientering, inddækning, valg af arbejdsmetoder og maskiner.