Indhold

Vejledning til ansøgning om økonomisk støtte til nedrivning af ejendomme.

Om støtten

Støtte til nedrivning sker i følge gældende Lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Der er lovkrav, som skal opfyldes, for at man kan ansøge om økonomisk støtte.

Udvalget for Teknik og Miljø har desuden fastlagt nogle kriterier for den endelige udvælgelse og prioritering af de ejendomme, som vil modtage tilsagn om støtte.

Yderligere uddybning kan ses her.

Hvis du får tilskud står Tønder Kommune for nedrivningen og betaler direkte til entreprenøren.

Krav

Støtte til nedrivning gives efter en konkret vurdering af ejendommen, men følgende forudsætninger skal i hvert fald være opfyldt

  • Bygningen skal være en ejer-, andels- eller privat udlejningsbolig
  • Bygningen kan også være en tom erhvervsbygning i byer og landsbyer uden for Tønder by og Toftlund (men der gives ikke støtte til nedrivning af avls- eller erhvervsbygninger i det åbne land)
  • Beboelsesbygninger skal være opført før 1960 og være væsentligt nedslidte eller sundhedsfarlige (kondemnable)
  • Bygningen skal være stærkt skæmmende og/eller frembyde fare for naboer, forbipasserende eller omgivelserne i øvrigt
  • Nedrivningsarbejderne må ikke være igangsat før tilsagn fra Tønder Kommune.

Udvælgelsesgrundlag

Ved vurderingen og prioriteringen af mulige ejendomme vil der i øvrigt blive lagt vægt på følgende forhold:

  • Om ejendommen ligger synligt ved en større vej eller i en landsbygade
  • Om ejendommen er skæmmende og/eller frembyder gene eller fare for naboer, forbipasserende eller omgivelserne i øvrigt

At ejer er indstillet på

  • at holde grunden pæn og ryddelig efter nedrivningen
  • at der ikke kan kræves godtgørelse for bygningerne. Støtten dækker kun nedrivningsudgifter
  • at afholde evt. følgeudgifter ved nedrivningen, som kommunen ikke dækker, såsom at skaffe samtykke fra panthavere og lignende.