Fleksibel udlejning

Tønder Kommune har indgået aftale med de almene boligorganisationer i kommunen om fleksibel udlejning. Fleksibel udlejning er et værktøj, som giver visse boligsøgende fortrinsret til de boligorganisationer, som har indgået aftale med Tønder Kommune.

Læs mere om aftalen

Boligforeninger i Tønder Kommune

Styringsdialog

Styringsdialogmøder er en del af lovgivningen omkring den almene boligsektor.

Formålet med styringsdialogen er at skabe en smidigere dialog med fokus på lokale, langsigtede og helhedsorienterende løsningsmuligheder.

Som grundlag for styringsdialogen sender boligorganisationen forud for dialogmødet en dokumentationspakke til kommunens tilsyn, via en IT-portal i Landsbyggefonden.

Dialogmøderne tager typisk udgangspunkt i

  • Økonomi og drift
  • Udlejning
  • Renovering
  • Beboerdemokrati

Tilsynet med støttet boligbyggeri i Tønder Kommune har ansvaret for at afvikle styringsdialogmøderne, udarbejde referater og offentliggøre referaterne på kommunens hjemmeside.