Visby-lærling er rollemodel

Byggeriets Kvinderåd vil gerne have flere kvinder til at gøre som Rikke Nielsen: Efter at have taget studentereksamen har 20-årige Rikke valgt en håndværkeruddannelse og er nu i gang med at uddanne sig til snedker hos Visby Tømrer og Murerforretning. Og det er en uddannelse og et job, der passer hende helt perfekt.

I et interview med DR P4 Syd fortæller Rikke begejstret om uddannelsen og faget. Hør interviewet her. Indslaget med Rikke begynder ca. 8 minutter og 10 sekunder inde i udsendelsen.

Byggeriets Kvinderåd under Dansk Byggeri arbejder på at få flere kvinder til at uddanne sig inden for bygge- og anlægsbranchen. Rådet har lige offentliggjort en række anbefalinger til, hvordan der kommer flere kvinder i den ellers så mandsdominerede branche. Se anbefalingerne her