Søg penge hos Kulturelt Forum

Du har idéen – vi har pengene.

Har du en god idé til et kulturprojekt og mangler penge, så hold dig endelig ikke tilbage.

Kulturelt Forum har hvert år 184.000 kroner, der uddeles til foreninger, der vil sætte gang i kulturprojekter.

Næste ansøgningsfrist er den 4. april, og man skal ansøge via et skema, som man finder på Tønder Kommunes hjemmeside under "Din fritid" og herefter "Penge til dine projekter".

Tidligere er der blandt andet givet tilskud til Rømø Lokalmuseum, der har købt en kaptajnsdragt, teater i Bovlund, afstemningsfester i forsamlingshuse samt til støtteforeningen for zeppelinbasen.
​​​​​​​Der ydes ikke støtte til almindelig foreningsdrift men til formål, der ligger udover det, som foreningen normalt sætter i gang.