Præmiering af bygninger 2018

Hvilke bygninger i Tønder Kommune skal præmieres for 2018? Det kan du få indflydelse på ved at indstille én eller flere bygninger til årets præmiering

Du kan stadig nå det. Fristen for at komme med forslag til præmiering for 2018 er nemlig forlænget frem til udgangen af december.

Vi indkalder forslag inden for tre kategorier:

Kulturarv - renovering af bygninger, herunder bygninger som ved deres beliggenhed er med til at understøtte bygningskulturen eller landskabet

Byggeri, herunder nybyggeri og renoveringer

Erhverv, herunder landbrugsbygninger

Nybygninger/renoveringer skal være udført i perioden september 2017 til oktober 2018

Til forslaget skal medsendes:

  • Oplysning om ejendommens adresse, matrikel nr. ejers navn og tlf. nr.
  • Foto
  • Begrundelse for indstillingen
  • Navn, adresse, tlf. nr. på indstiller

Ejeren af den foreslåede ejendom skal være indforstået med, at bygningen kommer på listen over forslag til bygningspræmiering.

Send dit forslag til Tønder Kommune inden den 31. december 2018 enten på mail til teknisk@toender.dk eller som brev til Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.