Oprettelse af vandråd for hovedvandoplandet til Vidå/Kruså

På baggrund af anmodning fra flere organisationer oprettes et vandråd for Hovedopland 4.10 Vidå/Kruså.  

Kommunerne i hovedoplandet har besluttet, at Tønder Kommune skal varetage sekretariatsbetjeningen af et kommende vandråd. 

Vandrådet har til opgave at rådgive kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet ved udarbejdelse af forslag til supplerende foranstaltninger for den fysiske vandløbsindsats til indsatsprogrammet for vandområdeplanerne 2021-2027 samt bidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Du kan indstille medlemmer og suppleanter til vandrådet for hovedoplandet til Vidå/Kruså på Tønder Kommunes hjemmeside her  

Der kan indstilles medlemmer og suppleanter i perioden 1. november 2019 til og med 22. november 2019. 

Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner er helt eller delvist beliggende i Hovedoplandet.

Du også indstille medlemmer til vandrådet for hovedvandopland 1.10 Vadehavet.

Se mere om vandrådet for hovedvandopland 1.10 Vadehavet på Esbjerg Kommunes hjemmeside

Hvem kan være medlem af vandrådet?
Interesserede organisationer eller foreninger, som ønsker at være repræsenteret i rådet, kan indstille medlemmer til vandrådet jf. § 25 i lov om vandplanlægning. 

Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af vandrådet:

  1. Relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,
  2. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og
  3. Lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

Ingen organisation eller forening kan være repræsenteret i vandrådet med mere end ét medlem.