KOL, røg og kuliltemåling: Tønder Kommune sætter fokus på lungerne

I anledning af den Internationale Lungedag, sætter Tønder Kommune sammen med Lungeforeningen fokus på lungerne, og hjælper alle med dårlige lunger til mere luft.

Onsdag den 20. november er det International Lungedag.
 
Omkring 600.000 danskere har en lungesygdom, og alt for mange ved det ikke. Symptomerne kan forveksles med dårlig form eller alderdom.
 
Tønder Kommune sætter i samarbejde med Lungeforeningen derfor i forbindelse med Lungedagen fokus på lungerne.
 
I forbindelse med dagen vil der den 20. november være mulighed for:
 
•    At få foretaget en lungefunktionsmåling i Løgumkloster lægehus i tidrummet kl. 12.00 - 14.00
 
•    At møde repræsentanter fra Lungeforeningen på Tønder Apotek, Tønder Marsk Apotek, Løgumkloster Apotek og Højer Apotek i tidsrummet 14.00 - 16.00.
 
•    På Skærbæk Apotek og Toftlund Apotek vil der være fokus på Lungedagen med udlevering af materialer, råd og vejledning mv.


​​​​​​​Er du ryger? Så kom og få målt din kulilte og få hjælp til rygestop
Hvis du er ryger, har du mulighed for at få lavet kuliltemåling og få en snak med en rygestopinstruktør på Løgumkloster Apotek torsdag den 21. november i tidsrummet 13.00-17.00.
 
Særligt rygning kan øge risikoen for lungesygdom. Derfor tilbyder Tønder Kommune gratis rygestopkurser til alle borgere, der ønsker hjælp til rygestop.
 
Tilmelding kan ske på mail: rygestop@toender.dk eller ved henvendelse på apoteket.

Lever du med KOL?
Tønder Kommune tilbyder borgere med KOL, kræft, diabetes 2 eller hjerte/karsygdom et træningsforløb på otte uger samt et diagnosespecifikt undervisningsforløb. Det er gratis at deltage.
 
Du kan tilmelde dig hos Tønder Kommunes Sundhedsafdeling på tlf.: 51 53 90 58 eller 29 26 39 67 eller på mail: sundhed@toender.dk