Jobbank på børn- og skoleområdet

​​​​​​​Du har nu mulighed for at give et bidrag til, at den nærmeste fremtid i denne helt særlige tid bliver en god og tryg oplevelse for vore børn og unge i Tønder Kommune.

​​​​​​​Corona-epidemien har betydet omlægning af arbejdet i dagtilbud og skoler, hvilket betyder et øget behov for medarbejdere. Derfor søger Tønder Kommune nu personale til at indgå i corona-beredskabet på skole/dagtilbudsområdet.

Skoler og dagtilbud er genåbnet efter at have været lukket helt ned i en periode. Genåbningen sker med en række sikkerhedsforanstaltninger – for eksempel afstandskrav i skolerne og krav om mindre børnegrupper i dagtilbud. Dette betyder øget behov for voksne i dagtilbud og skoler.

Derfor søger Tønder Kommune nu personale til et indgå i corona-beredskab på dagtilbuds- og skoleområdet.

Så har du pædagogisk baggrund eller noget det ligner, og mulighed for at give en hånd med, så vil vi gerne høre fra dig.

Til formålet har Tønder Kommune oprettet en jobbank, hvor man kan oprette sig, hvis man vil stå til rådighed.

Bliv registreret i jobbank

Alle, der har en faglig baggrund som pædagog, pædagogisk assistent, lærer eller læser til pædagog eller lærer kan melde sig i til corona-beredskabet i jobbanken.

Det har ingen betydning, om du er efterlønner, pensionist, studerende, ledig eller på anden måde er ude af faget. Det kan også være du er håndværker men har lyst til at arbejde med børn.

Når man har tilmeldt sig jobbanken på toender.dk/job bliver man i første omgang blot optaget i jobbanken. Hvis der bliver brug for en med de kompetencer, man har registeret i jobbanken, bliver man kontaktet af Tønder Kommune.​​​​​​​

Hvis man bliver indkaldt til corona-beredskabet, får man løn for sin indsats i overensstemmelse med overenskomsten på området.

> Tilmeld dig jobbanken her