Hjemsted - Danernes Verden er nu udbudt til salg

Med et salgsudbud af oldtidsparken ”Hjemsted - Danernes Verden” ved Skærbæk satser Tønder Kommune nu på, at der kan udvikles nye spændende og attraktive oplevelsesaktiviteter i kommunen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i februar i år at nedlægge ”Hjemsted - Danernes Verden” ved udgangen af dette år. Arealet og faciliteterne skal i stedet sælges til en privat virksomhed, der vil udvikle og drive et andet oplevelsesbaseret formål på stedet.

Derfor er området nu udbudt til salg. Salget gennemføres som et offentligt udbud med projekt. Det indebærer, at tilbudsgiverne skal beskrive, hvilke aktiviteter de ønsker at drive på stedet.
Læs mere om udbuddet her