Cykelsti indvies med varm kakao og æbleskiver

Med æbleskiver, kakao, refleksveste og konkurrencer indvier Tønder Kommune den 14. december den nye cykelsti på Ullerupvej i Skærbæk.​​​​​​​

Vejarbejderne lægger netop nu sidste hånd på en ny cykelsti på Ullerupvej i Skærbæk.

Derfor inviterer Tønder Kommune fredag den 14. december kl. 14:30 til indvielse af cykelstien, hvor der blandt andet bliver serveret gratis varm kakao og æbleskiver til alle, der deltager i indvielsen. Indvielsen finder sted på areealet foran Ullerupvej 76 til 80.

Formålet med den nye cykelsti på 1,9 kilometer er at forbedre trafiksikkerheden på og omkring Ullerupvej, hvor mange cyklister hver dag færdes til og fra arbejde og skole.

- I Tønder Kommune skal alle kunne komme sikkert fra a til b. Det er vores mål. Derfor er vi rigtig glade for at kunne præsentere endnu en ny cykelsti i Skærbæk, som uden tvivl vil være et positivt bidrag til både trafiksikkerheden og vores skønne cykelkultur, udtaler formanden for Tønder Kommunes Teknik & Miljøudvalg Bo Jessen.

Flotte præmier på højkant
Trafiksikkerhed er også nøgleordet, når cykelstien indvies. Således bliver der uddelt gratis refleksveste.

De heldigste cyklister kan endvidere cykle derfra med en præmie på bagagebægeret. I forbindelse med indvielsen afholdes der nemlig konkurrencer med flotte præmier på højkant.

Den nye cykelsti er et resultat af Trafikplanen for Skærbæk, der har til formål at forbedre trafiksikkerheden i byen.