Kontorelev i offentlig administration

Som kontorelev i offentlig administration kommer du til at arbejde med administration, service og sagsbehandling.

I Tønder Kommune kan du se frem til to spændende år med egne opgaver, ansvar og personlig udvikling. Du bliver en del af et spændende miljø med gode kolleger, erfarne oplæringsansvarlige, mange forskellige opgaver, elevsammenhold og masser af udfordringer. Når du står med dit uddannelsesbevis i hånden, har du fået en meget bred kontoruddannelse og er klar til jobs inden for både offentlig forvaltning og i det private.

Job og karriere

Kontoruddannelsen i offentlig administration er en alsidig og spændende uddannelse, hvor du personligt som fagligt kan udvikle dig til at blive en af fremtidens medarbejdere i både den offentlige og private sektor. 

Samtidig åbner uddannelsen døre for, at du kan specialisere dig med videreuddannelse inden for for eksempel erhvervsakademiske fagretninger.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om skolen og den teoretiske del af uddannelsen på for eksempel ibc's hjemmeside

Har du spørgsmål om uddannelsen kan du kontakte uddannelsesansvarlig Sonja Warberg på sosw@toender.dk