Ophævelse af Lokalplan nr. 2.4-01 – Område til institutionsbyggeri, Boldershøj, Agerskov

Frist: 
2. april 2019

Ophævelse af Lokalplan nr. 2.4-01 – Område til institutionsbyggeri, Boldershøj, Agerskov.

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har den 28. februar 2019 besluttet at fremlægge nedenstående forslag til ophævelse lokalplan i offentlig høring i otte uger.

Område til institutionsbyggeri, Boldershøj, Agerskov.

Lokalplanen omfatter matr. nr. 1050, beliggende Boldershøj 9B, Agerskov ( Den Lille Børnehave).

Baggrunden for at ophæve lokalplan 2.4-01 er en konkret ansøgning om ændret anvendelse fra institution til boligbebyggelse. Tønder Kommune har siden 2012 haft den tidligere daginstitution til salg.

Der er nu en køber til ejendommen, som ønsker at anvende området til ældrevenlige boliger.

Lokalplanområdet vil efter ophævelsen kun kunne benyttes til overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme nr. 420.11.1, der udlægger området til boligformål. Der kan indpasses lokale kollektive anlæg, institutioner, liberalt erhverv og mindre ikke-generende virksomheder. Miljøklasse 1-2.

Ophævelse Lokalplanen er i offentlig høring i perioden fra den 5. marts 2019 til den 2. april 2019 og kan ses på www.plandata.dk, på bibliotekerne og i Borgerservice.

Eventuelle indsigelser eller bemærkninger sendes til Tønder Kommune på e-mail: teknisk@toender.dk, eller pr. brev til: Teknik og Miljø, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, og skal være kommunen i hænde med morgenposten senest den 2. april 2019, ved e-mail senest kl. 12.00 samme dag.

Inden ophævelse af lokalplanen, vil Kommunalbestyrelsen tage stilling til de indsigelser og bemærkninger, der eventuelt er kommet.

Retsvirkninger for lokalplanen:
Indtil ophævelsen af lokalplanen er endeligt vedtaget, må de omfattede ejendomme ikke bebygges eller benyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan jf. § 17 stk. 1 i Planloven.

Den foreløbige retsvirkning er gældende indtil den endelig vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år.