Nedlæggelse af del af offentlig vej på litra 7000h, Skolevej 6, Brøns, 6780 Skærbæk

Frist: 
11. november 2019

Tønder Kommune har modtaget en anmodning om at et ca. 215m2 stort sideareal til kommunevejen Skolevej ud for ejendommen Skolevej 6, Brøns, 6780 Skærbæk nedlægges som offentlig vej.

Sidearealet ligger bag fortovet op imod en privat ejendom.

Tønder Kommune påtænker at igangsætte en nedlæggelsesprocedure for det beskrevne sideareal efter reglerne i Lov om offentlige veje. I den forbindelse skal der ske en offentliggørelse af nedlæggelsesplanerne iht. Vejlovens §124, stk.7.

Lovgrundlag.

Indsigelser imod en påtænkt beslutning.
Såfremt man har fornøden interesse i sagen kan man fremkomme med indsigelser imod eller ændringsforslag til den påtænkte beslutning om nedlæggelse af arealet som offentlig vej.

Krav om at vejen eller dele af den opretholdes kan inden otte uger fremsættes overfor Tønder Kommune. Eventuelle indsigelser skal være kommunen i hænde senest mandag den 11. november 2019 og kan sendes til Tønder Kommune, Teknik og Miljø, Wegners Plads 2, 6270 Tønder eller til e-mail teknisk@toender.dk.