Forslag Lokalplan nr. 116-510 – Bymidten – omkring Storegade og Jernbanegade, Skærbæk

Frist: 
1. august 2018

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har den 31. maj 2018 beslutte at fremlægge nedenstående forslag til lokalplan i offentlig høring i 8 uger.

Bymidten – omkring Storegade og Jernbanegade, Skærbæk

Lokalplanen omfatter et areal på ca. 5,5 ha, omkring Storegade og Jernbanegade. Området afgrænses mod nord af kirkegården, mod vest af Kirkevej og Nissumgade, mod syd af det nurværende P-areal syd for Storegade og Jernbanegade, mod øst af Havevej og østsiden af Ribevej.

Lokalplanen har til formål, at fastlæggen anvendelsen i området til centerformål, fastlægge bygningsregulerende bestemmeler, udpeg bevaringsværdige bygninger og give mulighed for udvikling af området.
Der ændres ikke på den faktiske anvendelse af området, men planen giver mulighed for yderligere udvikling af området ved at der kan ændres på byrummet, så der kan etableres opholdsarealer / pladsdannelser og andre rekreative aktiviteter, der er med til at styrke bymiljøet.

Planforslaget er i offentlig høring i perioden fra den 6. juni 2018 til den 1. august 2018 og kan ses på www.plansystemdk.dk, på bibliotekerne og i Borgerservice.

Eventuelle indsigelser eller bemærkninger sendes til Tønder Kommune på e-mail: teknisk@toender.dk, eller pr. brev til: Teknik og Miljø, Wegners Plads 2, 6270 Tønder, og skal være kommunen i hænde med morgenposten senest den 1. august 2018 ved e-mail senest kl. 12.00 samme dag.

Inden planen vedtages endeligt, vil Kommunalbestyrelsen tage stilling til de indsigelser og bemærkninger, der eventuelt er kommet.

Retsvirkninger for lokalplanen:
Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, må de omfattede ejendomme ikke bebygges eller benyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan jf. § 17 stk. 1 i Planloven.

Den foreløbige retsvirkning er gældende indtil den endelig vedtagne plan er offentliggjort, dog højst 1 år.

Miljøscreening
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune har, på baggrund af en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer truffet afgørelse om, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af ovennævnte planer. Denne afgørelse kan påklages iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kontrete projekter (VVM) § 48.

Klagevejledning - Miljøscreening
Klagefristen er 4 uger fra bekendtgørelsestidspunktet og udløber den 4. juli 2018.

Du kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis du har en retlig interesse i sagens udfald eller ifølge planlovens § 59, er en landsdækkende forening eller organisation, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse.

Hvis du ønsker at klage, kan du klage via klageportalen, som ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 900,- for privatpersoner og kr. 1.800,- for virksomheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du undtagelsesvist vil søge om at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du henvende dig til Tønder Kommune.