Ernæringsassistentelev

Brænder du for at lave god og sund mad i et professionelt køkken?

I Tønder Kommune kan du søge elevplads som ernæringsassistent, og blive en del af holdet, som hver dag sikrer sund og ernæringsrigtig kost til kommunes borgere og institutioner.  

Som ernæringsassistentelev i Tønder Kommune er der mulighed for at arbejde i produktionskøkkenet og i modtagerkøkkener på kommunens institutioner.

Kost og trivsel hænger unægtelig sammen, og vi vægter borgernes sundhed højt. Derfor sætter vi høje krav til professionalismen i den service, vi tilbyder i form af mad til kommunens borgere og institutioner.
Billede sat ind

Job og karriere

Som ernæringsassistent bliver du en del af den arbejdsstyrke, der hver dag sørger for at levere mad til kommunens borgere og institutioner. Du får mulighed for at arbejde i produktionskøkkenet og modtagerkøkkenerne på kommunens institutioner.

Hvis du har lyst, kan du blandt andet videreuddanne dig til procesteknolog, professionsbachelor i ernæring og sundhed eller akademigastronom, når du har afsluttet din uddannelse til ernæringsassistent.

Vil du vide mere?

Du kan læse meget mere om uddannelsen på for eksempel www.eucsyd.dk

Har du spørgsmål om ernæringsassistent-uddannelsen kan du kontakte Bjarne Pedersen fra Tønder Fælleskøkken på bjaped@toender.dk