CSR-mærket Tønder Kommune

Tønder Kommune uddeler igen i år et CSR mærke til socialt ansvarlige virksomheder

CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility, der handler om, at virksomheder udviser social ansvarlighed og tager medansvar for samfundet. Tønder Kommune uddelte mærket for første gang i 2018 og det blev tildelt 5 virksomheder, nemlig:

  • Ressourcedetektiven
  • Abild Elforretning
  • Lynge Elektro
  • Arkil A/S
  • Lykousminde

Om CSR-mærke Tønder Kommune

Med CSR-mærket ønsker Tønder Kommune at anerkende lokale virksomheder, der bidrager til fremtidens arbejdskraft ved eksempelvis at ansætte borgere i småjob, stiller virksomhedspraktikker til rådighed, løfter efter- og uddannelsesopgaver og har lærlinge, voksenlærlinge og jobrotationsprojekter.

Din virksomhed vil kunne anvende mærket i jeres markedsføring, da virksomhederne i forbindelse med tildelingen, vil modtage en CSR-pakke, der bl.a. indeholder logo og diverse trykfiler, som kan anvendes i kommerciel sammenhæng.

Hvem kan blive CSR-certificeret?

Din virksomhed kan blive CSR-certificeret, hvis den ligger i Tønder Kommune og opfylder følgende krav:

Minimum 5% af virksomhedens ansatte skal i de seneste 3 måneder have været ansat i/eller omfattet af en eller flere af følgende ordninger:

  • Ansættelser i småjob
  • Virksomhedspraktik
  • Ansættelse med løntilskud
  • Fleksjob
  • Skånejob for førtidspensionister
  • Delvis raskmelding
  • Ledige ansat i jobrotation
  • Voksenlærlinge
  • IGU (Integrations grunduddannelse)
  • EGU (Erhvervs grunduddannelse)
  • STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Herudover stilles der følgende krav:

AUB-ordningens krav er opfyldt, med mindre man ikke er omfattet af ordningen

Hvordan kan min virksomhed blive CSR-certificeret?

Hvis din virksomhed opfylder kravene, har du mulighed for at søge CSR-mærke Tønder Kommune fra 12. april 2019 og frem til den 30. september 2019. CRS mærket uddeles ved et arrangement i november 2019 og gælder for 2019-2020. Virksomhederne kan fortløbende søge om at forny ansøgningen om tildeling af mærkningen.

Har du spørgsmål?
Hvis du ønsker mere information om CSR-mærket, kan du sende en mail til virksomhedsservice@toender.dk eller ringe på tlf. 74 92 82 40.

Siden er opdateret:
23.04.2019