Indhold

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal nedsættes en styregruppe med en bred politisk forankring for Zeppelin Tønder.

Det seneste år er der sket en meget stor udvikling i forhold til flyhangaren og zeppelinbasen i Soldaterskoven.

De jordfaste fortidsminder fra zeppelinbasen er blevet fredet. Flyhangaren blev optaget på finansloven med 3 millioner kr. til tagkonstruktion og baglokaler. Flyhangaren og zeppelinbasen danner rammen om en del af 1. verdenskrigsfilmen "I Krig og Kærlighed", og Tønder Kommune har bevilliget 900.000 kr. til facade og port til flyhangaren samt 230.000 kr. til konceptudvikling af et fremtidigt oplevelses- og formidlingscenter.

Formål

2018 er 100 året for afslutningen af 1. verdenskrig. I 2020 fejres 100 året for genforeningen. Flyhangaren spiller en markant rolle i begge begivenheder, derfor er det afgørende, at processen frem mod et oplevelses- og formidlingscenter køres intensivt i perioden.

Det overordnede mål for Zeppelin Tønder er at skabe et oplevelses og formidlingscenter. Centret skal have økonomi og besøgstal der gør det til et førende nationalt fyrtårn indenfor oplevelse og formidling, og gør det til et internationalt kendt og anerkendt center indenfor oplevelse og formidling af 1. verdenskrig og zeppelinere, herunder også øvrig 1. verdenskrigs luftfart.

Den politiske styregruppe skal sikre fremdriften i projektet, og skal have speciel fokus på:

  • Sikre politisk fokus på og prioritering af Zeppelin Tønder
  • Konceptudvikling af oplevelses- og formidlingscentret Zeppelin Tønder
  • Fundraising til Zeppelin Tønder
  • Samarbejdet mellem Tønder Kommune og Naturstyrelsen om Soldaterskoven
  • Samarbejdet mellem Zeppelin Tønder og de frivillige organisationer
  • Kommunikationsstrategi for Zeppelin Tønder
  • Løbende aktiviteter der sikrer besøgende ved flyhangaren og i Tønder By

Sammensætning og organisering

Den politiske styregruppe består af 7 medlemmer. Økonomiudvalget udpeger 4 medlemmer, herunder en formand. Herudover deltager vicekommunaldirektør Keld I. Hansen, skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen, Anders Jacobsen fra Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder og projektlederen for Zeppelin Tønder.”

Beslutningskompetance og økonomi

Styregruppen godkender rammerne for brug af driftsmidler i Zeppelin Tønder. Styregruppen behandler indstillinger til økonomiudvalget, og giver sin anbefaling til indstillingerne.

Styregruppen udtaler en anbefaling til økonomiudvalget i forbindelse med kommunensbudgetlægning i forhold til budgetmidler til Zeppelin Tønder.

Styregruppen kan selvstændigt beslutte aktiviteter og tiltag indenfor de økonomiske rammer godkendt af økonomiudvalget. Styregruppen orienterer løbende økonomiudvalget om fremdriften i projektet.

Mødefrekvens

Styregruppen mødes efter behov, dog mindst hver 3. måned. Styregruppen indkaldes og sekretariatsbetjenes af projektlederen efter aftale med formanden.