Vådområdeprojekter

Vådområdeprojekter er medfinansieret af Den Europæiske Union

EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Hvorfor vådområder?

Der etableres kvælstof-vådområder mange steder i Danmark i disse år. Formålet er at skabe et bedre vandmiljø. Mange af vores kystområder lider nemlig under for mange næringsstoffer. Det forringer levevilkårene for dyre- og plantelivet, og kan de værste steder medføre iltsvind, som slår det meste liv ihjel.

Nye vådområder i Tønder Kommune fjerner næringsstoffer fra vandet, inden det når ud til Vadehavet. Det sker, når man hæver vandstanden i ådalene, og vandet får lov at løbe ud over engene. Herved aflejres materiale og næringsstoffer på engene, og samtidig skabes ideelle forhold for en bestemt slags bakterier. Disse bakterier omdanner vandets nitrat til luftformigt kvælstof, som er en naturlig del af atmosfæren. Alle vådområder gennemføres på basis af frivillig medvirken fra lodsejerne og med fuld kompensation for værditab på arealerne. 

Igangværende projekter - Forundersøgelser

Der gennemføres i øjeblikket ikke forundersøgelser i vådområdeprojekter.

Igangværende projekter - Realiseringer

Overby Lovrup Grøften

Tønder Kommune er i gang med at se på mulighederne for at etablere et kvælstofvådområde på en strækning af Overby Lovrup Grøften. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at genslynge åen og skabe et permanent vådområde. Projektet er på ca. 19 hektar. I øjeblikket er jordfordelingen i gang, hvis alle lodsejere vil være med, kan projektet gennemføres i løbet af en årrække.

Nørringbæk

Tønder Kommune er i gang med at se på mulighederne for at etablere et kvælstofvådområde på en strækning af Nørringbæk. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at genslynge åen og skabe et permanent vådområde. Projektet er på ca. 35 hektar. En jordfordeling igangsættes, når det vurderes, at det vil kunne skabe fremdrift i projektet. Hvis alle lodsejere vil være med, kan projektet gennemføres i løbet af en årrække.

Ramkærbæk

Tønder Kommune er i gang med at se på mulighederne for at etablere et kvælstofvådområde i et område syd for Ramkærbæk. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at skabe et permanent vådområde. Projektet er på ca. 49 hektar. I øjeblikket arbejdes der på en afklaring angående en gasledning gennem området. En jordfordeling igangsættes, når det vurderes, at det vil kunne skabe fremdrift i projektet. Hvis der findes en løsning i forhold til gasledningen, og alle lodsejere vil være med, kan projektet gennemføres i løbet af en årrække.

Arnå st. 6.100-10.600

Tønder Kommune er i gang med at se på mulighederne for at etablere et kvælstofvådområde på en strækning af Arnå. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at genslynge åen og skabe et permanent vådområde i Arnå-dalen. Projektet er på ca. 93 hektar. I øjeblikket er jordfordelingen i gang, hvis alle lodsejere vil være med kan projektet gennemføres i løbet af en årrække.

Rejsby Å og Kanal

Tønder Kommune er i gang med at se på mulighederne for at etablere et kvælstofvådområde på en strækning af Rejsby Å og Kanal. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at skabe et permanent vådområde. Projektområdet er på ca. 37 hektar. I øjeblikket er jordfordelingen i gang, hvis alle lodsejere vil være med kan projektet gennemføres i løbet af en årrække.

Mere information om vådområdeprojekter finder du på Miljøstyrelsens hjemmeside under vandprojekter

eller kontakt miljømedarbejder i Tønder Kommune Kristina Larsen. Se kontaktboksen nederst.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa og Danmark investerer i landdistrikterne

Kontakt

Kristina Larsen Miljømedarbejder
Afdeling Klima, Natur og Grøn Omstilling
Telefon 74 92 80 43