Servicestrategi

I Tønder Kommune har vi via den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016- 2020 forpligtet os til at gøre borgernes møde med kommunen sammenhængende, effektivt, nært og personligt – uanset om mødet foregår digitalt eller fysisk. Den forpligtelse agter vi at leve op til.

Med servicestrategien ønsker vi derfor at udstikke de overordnede retningslinjer for, hvad borgere og virksomheder kan forvente af serviceniveauet i vores kommune. Retningslinjerne skal sikre en smidig og kvalificeret borgerbetjening, hvor vi er tilgængelige og fleksible.

Vi styrer efter fire tværgående pejlemærker:

  • Digitale løsninger
  • Borgeren skal mestre sit eget liv
  • Vi skal skabe sammenhæng og være effektive
  • Vi skal sikre, at løsningerne findes i samarbejde med borgeren.

Vores ambition om at skabe en sammenhængende, effektiv, nær og personlig service er ikke ny, og mange afdelinger i Tønder Kommune har i dag en bred og god kontakt med både borgere og virksomheder. Den nye servicestrategi er blot en naturlig forlængelse af dette samarbejde.

Siden er opdateret:
27.09.2018