I tilbagemeldingen fremgår det, at Tønder Kommune tager Ankestyrelsens vurderinger til efterretning. Kommunen påbegynder nu arbejdet med at tilpasse de politiske retningslinjer, på de punkter, hvor Ankestyrelsen har vurdereret at Tønder Kommunes spørgsmål til projekternes økonomiske bidrag til lokalområderne, ikke er i overensstemmelse med planloven.

Kommunen understreger, at de økonomiske bidrag fra projektejere aldrig har været et krav, men en opfordring til, at ansøgere frivilligt oplyser om eventuelle bidrag til lokaludvikling, hvilket er standardpraksis i andre dele af landet.

Formålet er, at sikre transparens og at bidragene kommer lokalbefolkningen til gode, uden at disse har haft indflydelse på den administrative behandling af projektansøgningerne. Tønder Kommune har ingen bestemmende indflydelse over den almennyttige forening, som står for administrationen af de lokale bidrag, hedder det i tilbagemeldingen.

Borgmester Jørgen Popp Petersen opfordre til, at fastholde den fælles ambition hen imod en mere lokal bæredygtig fremtid, som ifølge ham, selvfølgelig indbefatter både lokal opbakning og afkast: "Nu arbejder vi videre med de igangsatte projekter og den supplerende ansøgningsrunde og opretholder vores dedikation til at fremme VE-projekterne,” siger borgmesteren og fortsætter: ”Vi skal håndtere mange interesser og komplicerede love og regler i vores bestræbelser på at producere grøn energi, men med vores tilbagemelding forpligter vi stadig os selv på at for at få tingene til at ske. Nu laver vi de nødvendige tilpasninger, og derefter kan vi fortsætte arbejdet for at nå vores ambitiøse mål om opstilling af vindmøller og solceller, der skal give os alle en grønnere energifremtid,” slutter han. 

Som følge af Ankestyrelsens tilbagemelding vil Tønder Kommune tilrette sine politiske VE retningslinjer og ansøgningsskemaer, så de er i overensstemmelse med Planlovens formål og kommunalfuldmagtsreglerne. Ændringerne vil blive implementeret efter sommerferien, og vil tage hensyn til de nye formuleringer i Energistyrelsens spørgeskema som offentliggøres senere i år.

27 ud af de 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen godkendte tilbagemeldingen til Ankestyrelsen.

Tilbagemeldingen kan læses i sin fulde længde her: Kommunalbestyrelsen - Byrådssalen, Tønder Rådhus (toender.dk)