Hvilke bygninger i Tønder Kommune skal præmieres for 2024?

Det kan du få indflydelse på, ved at indstille en eller flere bygninger til årets bygningspræmiering.

Vi indkalder forslag til præmiering inden for tre kategorier

  • Kulturarv - renovering af bygninger, herunder bygninger som ved deres beliggenhed er med til at understøtte bygningskulturen eller landskabet
  • Byggeri - herunder nybyggeri og renoveringer
  • Erhverv - herunder landbrugsbygninger

Nybyggeri / renoveringer skal være udført i perioden september 2023 til oktober 2024.

Til dit forslag skal du medsende

  • oplysning om ejendommens adresse og ejers navn
  • begrundelse for indstillingen
  • dit eget navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig.

Ejeren af den foreslåede ejendom skal være indforstået med, at bygningen foreslås som emne til bygningspræmiering.

Send dit forslag til Tønder Kommune inden den 18. november 2024, på e-mail til teknisk@toender.dk eller som brev til Tønder Kommune, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.