Hvis du har set en rotte, eller har mistanke om rotter, skal du anmelde rotterne til Tønder Kommune.
Mange rotter søger indenfor netop nu, hvor vintervejret melder sig.
Du kan anmelde rotterne via denne side.
Den kommunale rottebekæmpelse sker på hverdage mellem kl. 8 - 18. I weekender og på helligdage foretager vi kun rottebekæmpelse ved nye anmeldelser (førstegangsbesøg), og kun på rotteanmeldelser som vedrører rotter indendørs i beboelse, på fødevarevirksomheder og indendørs i bygninger på tilsynspligtige ejendomme samt skoler, daginstitutioner, plejecentre, sygehuse og lignende.
Det er rottebekæmperen, der aftaler og fastsætter tidspunktet for rottebesøget.
Inden for disse tidsrum skal du ikke betale for den kommunale rottebekæmpelse.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores bekæmpelsesfirma Rentokil Initial på tlf. 70 10 27 10.