Tønder Kommune igangsatte i foråret 2024 processen med udarbejdelse af en ny udbuds- og indkøbspolitik.
Økonomiudvalget ønsker inden den endelige godkendelse af politikken at holde et dialogmøde, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger og synspunkter til udkastet med de ændringer, der er sket siden politikken blev bragt til offentlig høring i perioden 5. juni - 1. juli 2024.
Dialogmødet holdes den 21. november kl. 19.00 - 20.30 i Klosterhallen med deltagelse af Økonomiudvalget og repræsentanter fra forvaltningen.
Dagsorden
- Kl. 19.00 Velkomst
- Kl. 19.05 Kort indflyvning til udbuds- og indkøbspolitikken og Tønder Kommunes 5 Indkøbsværdier
- Kl. 19.30 Dialog: Åben dialog og drøftelse med mulighed for at komme med input og synspunkter
- Kl. 20.30 Afrunding og tak for i dag
Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til marcand@toender.dk senest fredag den 15. november 2024.
Hent udkast til den nye udbuds- og indkøbspolitik
Hent bilag til den nye udbuds- og indkøbspolitik