Værd at vide

Skærbæk kaldes Porten til Rømø. Byen er landevejsknudepunkt, hvor vestpå fører til Rømø-dæmningen og videre over Vadehavet til Rømø. Kører man over dæmningen kommer man til en fantastisk strand.

Skærbæk er en god by for børnefamilier at slå sig ned, idet der ligger to folkeskoler, børneinstitutioner, og der er arbejdstilbud indenfor en halv times kørsel til de større byer. Derudover er Skærbæk en stationsby med god forbindelse til Tønder og Esbjerg.

Byen er kendt for sin byfornyelse, sin kunststrategi og handel, og der er et rigt kultur- og foreningsliv. Skærbæk Fritidscenter rummer bowlingcenter og svømmehal. Den sydvestlige del af Skærbæk kaldes Melby, og her ligger Skærbæks forlag, Melbyhus fra 1688 og den gamle Melby Kro. Erhverv, der kendetegner byen er slagteri, håndværk og mindre serviceerhverv.

Byfest, Car Days, kirkekoncerter, linedans er blot få gode eksempler på arrangementer og begivenheder, der afholdes i årets løb.

Fakta om Skærbæk

Historie og særkende

Skærbæk er kendt for sin væveskole fra år 1900, hvor man fremstillede ”Skærbæk-tæpperne”, som anses for at være et hovedværk inden for jugendstilen. 

Demografi

Antal indbyggere i lokalområdet er ca. 3.000. Her bor alle aldre, men det er i høj grad de unge, der sætter præget på byen.

Geografi

Skærbæk ligger tæt på Nationalpark Vadehavet med rig mulighed for cykel- og vandreture. Vi mødes ved springvande på Storegade, som er den centrale butiksgade, Præstens have, fritidscenteret og i forsamlingshuset, eller når vi ser sort sol om efteråret.

Forenings- og fritidsliv

Vi har idrætsforeninger, en jagtforening, en historisk forening - Præsentens Have og Foreningen Sea. Turistattraktioner er sort sol og marsken eller lokal shopping på Storegade.

Kontakt

Jytte Madvig