Værd at vide
Rømø er en del af Nationalpark Vadehavet. Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensnaturarvsliste. Rømø har Nordeuropas bredeste badestand midt i Nationalpark Vadehavet. Der er dejlig ren luft og højt til himlen. Naturen åbner mange muligheder for friluftsliv fx ridning, kajak, løb, cykling, vindsurfing, kitesurfing og sejlads med strandsejlere.
Vi har Rømø børnecenter Troldebo med god normering og et stort udeareal. Vigtigst af alt, har vi et rigt foreningsliv, og vi kender alle hinanden.
De primære erhverv på Rømø er fiskeri, havnen, turisme og serviceerhverv som restaurationer, tømrer- og håndværksvirksomhed.
Arrangementer, der afholdes i årets løb, er blandt andet; Pers Awten, som er en traditionsrig folkefest med bål, som fejres hvert år den 21. februar langs Vadehavet; Rømø Awten som er den årlige ø-fest; Marens Awten, der er et forholdsvis nyt arrangement. Derudover afholder vi havnefesten, Sankt Hans og arrangementer i kirken og husholdningsforeningen.
Fakta om Rømø
Historie og særkende
Rømøs historie er tæt knyttet til havet. Den er kendt som søfarts-ø, hvor der har været hvalfangst - omkring 1770 var der ca. 450 hvalfangere på øen. Med færdiggørelsen af Rømødæmningen i 1948 blev Rømø landfast og det varslede nye tider for øen. I 1960 blev der etableret færgeforbindelse fra Havneby til den tyske ø Sild.
Demografi
Antal indbyggere på Rømø er 591, hvor hovedparten er seniorer.
Geografi
Hvis vi ikke mødes i friheden ved vadehavet og i den friske luft på stranden, mødes vi på Lakolk Butikstov, Rømø Torv, den gamle skole og feriecenteret Rim.
Forenings- og fritidsliv
Der findes over tyve forskellige foreninger på Rømø indenfor friluftsliv. Turister kommer også for at se de gamle historiske Rømøhuse og selvfølgelig naturen i nationalparken.